Jeg er én af dem som…

..er født med temmelig tykt hår. Hår som har tendens til at bølge helt ukontrolleret når det er fugtigt i vejret. Skulle hilse at sige, at vejret i Danmark tit er åndssvagt fugtigt. Så jeg er også en af dem som tit er hysterisk, fordi jeg allerhelst vil have glat hår. Hvad jeg ikke har brugt af penge på olier og antifrizz. Og glattejern. Oh, sweet glattejern of mine. Føles nærmest som en form for renselse når jeg står foran spejlet med mit jern i hånden og kan se hvert enkelt hårstrå glatte sig ud. Men det er faktisk slet ikke glat hår, som sådan, vi skal snakke om idag, for jeg har stadig ikke fundet et vidundermiddel der kan glatte mit hår i fugtigt vejr. Jeg kan stå nok så meget og gøre mit hår glat og pretty, men et enkelt regndryp fra himlen og mit hår kokser ud og opfører sig som den idiot det er.

Så kom, lad os istedet tale lidt om kokosolie. Ja, kokosolie. Koldpresset. Fordi..okay, kan jeg lige være ærlig? Igen. Bare et øjeblik? Det er bare fordi…jeg har i årevis været skræmmende afhængig af kokosolie. Full blown addiction, du. Og det vil bare ikke aftage. Bruger det efterhånden til alt. Til mit ansigt, mit hår, til at stege min mad i og som barbercreme. Det shit er genialt. Og billigt!! Elsker det.

Jeg bruger det som en slags hårmaske. Eller hårkur eller hvad det snart hedder altsammen. En gang om ugen propper jeg en god håndfuld kokosolie i håret (mængden kommer nok lidt an på hvor langt hår du har. Mit er langt). Reder det igennem. Lader det sidde i nogle timer. Og vasker det så ud igen. Grundigt. Det med at vaske det ud igen er vigtigt. For det skulle nødig ende som dengang jeg var lille og fandt en dåse i en af min mors skuffer. Indholdet i dåsen tænkte jeg, ville egne sig godt til at smøre i håret, så jeg var fri for at gå rundt med store dumme bølgede krøller hele tiden. Så i røg det. Og mit hår blev også virkelig glat. Og er du vimmer, hvor jeg bare syntes jeg så smart ud. Det syntes min mor dog ikke. Kan stadig huske hendes øjenbryn der sad helt oppe i panden da hun opdagede mig. Kan også stadig huske at hun grinede. Højt!! For dér stod jeg – lille, cool og selvsikker med meget fladt, meget blankt og meget tilbagestrøget hår…og fuldkommen fedtet ind i vaseline. Kokosolie gør lidt det samme ved håret. Fedter det helt til. Og det er lidt ulæx. Og man ser bare ikke særlig fix ud mens olien sidder i. Så det er mest noget jeg gør når min kæreste ikke er hjemme. Jamen, gælder det ikke om at bilde mændene ind, at vi intet gør for at være lækre? Når han så er kommet hjem igen og jeg har skyllet stadset ud, så kan jeg sidde dér med lidt blødere og lækrere hår end da han gik. Ikke glattere. Desværre. Men klart pænere og mere medgørligt.

Og som sagt, bruger jeg det også i ansigtet. Kokosolien. Et par gange om ugen. Ihvertfald. Sommetider flere gange. Efter at have renset mit ansigt, smører jeg mig bare ind og sover med det = megablødhed næste morgen. Oooooooog som sagt, er det også slut med at købe dyrt, kemikaliefyldt barberskumshalløj for mit vedkommende. Når jeg er i bad, smører jeg kokosolie ud diverse steder og så er det bare om at få gang i skraberen = megaglathed OG blødhed, da olien jo også fugter huden. To fluer med et smæk eller noget. Jamen, det er SÅ smart. Desuden siges det at kokosolie, udover at være fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, også har en antibakteriel virkning, så det er perfekt hvis du fx. har tendens til at få de der røde knopper efter barbering (og hey, igen måske også smart til jer som lider lidt af uren hud?)

  • Love
  • Save
    82 loves 5 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...