Magiske Marokko…eller Taiwan eller deromkring!


Hej skønhedsfreaks. Så er det blevet tid til min lille månedlige beautybøvs her hos Anette. Idag skal det ikke handle om noget smart mærkedims. Og slet ikke noget dyrt mærkedims. Faktisk skal det bare handle om en lille grøn fætter, der er så grim og tacky, at Anette ikke engang ville have et billede af den på sin blog. Og hey, det er cool med mig. Anette er jo bossen (lidt endnu..muaahahahahaah!!). Men da JEG så den, måtte jeg bare eje den. 1. fordi den virkelig er buttassugly (og man skal også huske at være sød ved grimme ting jo). 2. fordi jeg stadig er fire år indeni. For noget af det bedste jeg vidste da jeg var lille, var at sidde i min egen lille drømmeverden og tegne tegninger. Jeg kunne bruge halve dage på at leve mig ind i det jeg tegnede. Og finde på højdramatiske historier om alt det der foregik på de der tegninger. Og den slags. Ja. Nåmn, jeg er enebarn…havde ikke andre at lege med (åååh, syyyynd alligevel!!). Heldigvis fejlede min fantasi ingenting. Nå, men nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men måske du kan huske, at der i 80′erne kom de her magiske tusser på markedet. JEG var solgt. Ikke nok med at man kunne tegne, nu kunne man også tegne med usynligt blæk!! Eller man kunne tegne med en blå farve, som viste sig at være gul når den kom ned på papiret. Det var fuldstændig wack. Og jeg elskede det. Så da jeg var i Marokko, henover nytåret, og så at man kunne få en læbestifts-stain-balm-tingest i grøn (grøn, ja!) men som malede læberne lyserøde, så blev jeg suget lige tilbage til min barndom og måtte selvfølgelig prøve den. Sådan nogle trylle-læbestifter er åbenbart noget de smukke marokkanske kvinder har brugt i århundreder. Nærmest. Det påstod damen der solgte mig den ihvertfald. Hun påstod også at man får sin helt egen lyserøde farve, som passer perfekt til ens hudfarve, fordi den farver læberne efter ens ph-værdi og temperatur og sådan. Så ingen læber bliver ens. Det ved jeg så slet ikke om er rigtigt. Men den farver altså mine læber en virkelig sød lyserødlig farve. Og det holder virkelig længe. Den er mat i det og fedter ikke særlig meget. Hvilket jeg personligt er glad for. For helt ærligt, er der noget værre end at have fedtede, glossy læber? For det første er der ingen drenge der gider kysse én. Og hvem kan bebrejde dem? Jeg forstår dem ihvertfald godt. For det andet, er det da decideret ucharmerende med sådan nogle læbeaftryk på glas og kopper. For det tredje, så kan man ikke gå udenfor, fordi blæsten så blæser ens hår ind på læberne og så skal man stå som en eller anden sinke og hive hårlokker ud af ens fedtklamme læber. Ydrk. Såååååh…fri for dét. Aaaaanyways. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at man slek behøver at tage helt til Marokko for at købe den. Fordi den bliver sådan set Made in Taiwan og man kan købe den for 25 kr eller noget på eBay. Æh. Så sådan kan man også blive snydt på et marked i et fremmed land. Men det’ okay. Ikke nødvendigvis løgn, at de har brugt sådan noget magisk makeup i Marokko i en million år, vel ej? Det leger vi bare at de har ihvertfald. Her er link til grimrianen.

/Marie

  • Love
  • Save
    6 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...