Linda Østergaard

En slags julepynt + en vinder

Når det kommer til julepynt og decemberhygge, tænker jeg altid særligt meget på min mor. Jeg vil ønske, hun boede endnu tættere på, så jeg på daglig basis kunne blive smittet med hendes julemagi og nyde godter sammen med hende i stearinlysenes skær under deletæppet – hendes hyggegen skal virkelig opleves! Hun tryller ekstra i december med hjemmelavede adventskranse og juledekorationer til sine veninder og sig selv. Jeg holder mig stadig til den simple slags julepynt – hvis det overhovedet går under den kategori.



Fra gemmerne: Emaljekop fra Objects & Use med hyacint, kogler, keramiktræ fra Kähler og gamle guldstjerner.

Frøken Kubus er den faste ‘adventsstage’ herhjemme og er blevet klædt i en (vist nok) æblegren, papirkugle fra Stilleben, marmorplatte fra Bak og kobberhjerte fra mallingliving.

♡♡♡ T a k for jeres hjertevarme julehistorier i konkurrencen. Jeg blev både glad, rørt og begejstret. Tusind tak fordi I deler med mig og andre. I fortjener alle en præmie. Jeg har trukket lod og vinderen blev Lotte, der skrev:

“Åh, julen har i mange år betydet noget særligt for mig – men det skyldtes udelukkende den stemning, min kære mor var mester til at skabe for mine brødre og jeg. Desværre mistede jeg min mor sidste år, så julen bliver trist og slet ikke den samme uden hende. Nu skal jeg i gang med at skabe mine egne traditioner for min datter og tænker, at gode minder fra barndommen kan mikses med idéerne fra Theresas bog. Særligt husker jeg pyntningen af juletræet. De seneste 10 års tid var det nemlig udelukkende min mor og jeg, der pyntede juletræet – og i smug for min far skiftede de gamle grimme dannebrogsflag ud med kugler og kogler, der matchede. Under pyntningen spiste vi juleslik og hørte Jul På Slottet – på LP, naturligvis.”


  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...