Top Track: Cancer ‘Same Color as Digital Photography’

De har ladet vente på sig, Nikolaj Vonsild og Kristian Finne Kristensen, som sammen indspiller under navnet Cancer. Men efter at have finpudset deres musikalske udtryk i halvandet års tid er duoen nu omsider klar med en forsmag på derese kommende minialbum, ‘Ragazzi’, i form af tracket ‘Same Color as Digital Photography’.

Læs også: Cancer udgiver debutalbum til juni

Og resultatet af Vonsilds og Kristensens samarbejde skuffer ikke. Når man mikser dna fra When Saints Go Machine med Chorus Grant, opstår en lyd, der på én og samme tid er sfærisk og jordbunden. ‘Same Color as Digital Photography’ bæres af et tilbagelænet basgroove og Kristensens guitarfingerspil, der i mødet med Vonsilds overjordiske vokalfraseringer skaber en helt særlig, ambivalent stemning. Det er som at sidde foran en sommerhuspejs, hvortil brændet er leveret af The Log Lady fra ‘Twin Peaks’.

‘Ragazzi’ udkommer den 9. juni via Tambourhinoceros.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...