Kia Ellegaard Møller

Et par strøtanker om børn og bryllup.

“Jamen, hvad med børn?!” *Hyperventilerer*

Når man er i slut-20’erne og går fra sin kæreste igennem mange år, møder man megen forståelse, dejlig empati, naturlig undren og gode spørgsmål fra sine omgivelser. Det er dejligt og gør beslutningen lidt nemmere og overskuelig. Men wow, man møder sørme også mange paniske kvinder (unge og gamle), der nærmest hyperventilerer, mens de udbryder: “jamen, hvad så med børn?!” og “hvad nu hvis du ikke “når” at møde en anden?!”, “er det ikke lidt sent at finde ud af det?!”

Jeg undrer mig stadig den dag i dag over den reaktion. Hvornår er det i orden at pådutte andre sine ideer om det “rigtige liv” og hvem er det egentlig, der har bestemt at baby/ægteskab er det eneste “rigtige” at stræbe efter for en kvinde i slut 20’erne/start 30’erne? Hvorfor var der mon ingen kvinder på min egen alder, der sagde “fed og modig beslutning. Man får selvfølgelig ikke børn og bliver gift med en person, fordi det er nemt og trygt eller fordi man er nået en vis alder.. Man bliver gift og får børn fordi man har lyst”. Men det var det bare ingen, der sagde..

Meget apropos mit indlæg forleden, om at pådutte andre sin egen personlige “sandhed”.. Alle lever forskellige liv og træffer forskellige beslutninger. Kan vi måske ikke prøve at udvide vores horisont, så den ikke altid handler om bryllupper og babyer?

Jeg er nået en alder, hvor babyboom og brudeboom for længst har ramt mit facebook feed og hvor er det bare dejligt at følge med i. Jeg elsker børn og bryllupper! Men jeg kan altså ikke undgå at føle mig lidt som et (for)dømt andenrangsmenneske, når jeg møder gamle veninder eller folk fra min fortid, der kigger uforstående på Kia i sin lejelejlighed, med det der underlige job. “SKAL DU IKKE SNART HAVE BØRN?!” – Nej, jeg skal ej. Jeg skal en dag, men har vel en del år at løbe på endnu?! Eller hvad? I giver mig stress! :)

Hallo – man kan sgu da blive gift og få børn og sove, når man bliver gammel, hvis man vil det og selvfølgelig og så når man er ung eller midt i mellem. Dine forventninger til livet, er måske ikke ligesom mine lige nu og her.. Ja, så er det sagt! :)

Del gerne dine tanker med mig.

The post Et par strøtanker om børn og bryllup. appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    51 loves 2 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...