Som nogle af jer nok kan huske, så sagde jeg tidligere i år, mit faste job som projektleder op, for at søge ny udfordringer. Det var mit første voksenjob og jeg arbejdede i virksomheden fra 2010-2014, først som tilknyttet konsulent i opstarten og et halvt år efter som fuldtidsansat. På alle måder et godt job i en spændende virksomhed, der siden 2010 har udviklet sig helt ekstremt meget. Det var så spændende at være med til og den erfaring jeg fik med mig, kunne jeg ikke havde fået nogen andre steder. Men efter 4 år i samme virksomhed, var jeg ikke længere glad og det var faktisk så slemt, at jeg ikke var særlig god for virksomheden længere. Jeg var virkelig ikke en god medarbejder til sidst, det indrømmer jeg gerne.
Det var en svær beslutning og den var længe undervejs.. Det er vigtigt for mig at sige, for jeg vil ikke lyde forkælet og få det til at se ud som om, jeg bare var ægte “fuck the world-agtig-yolo-type”, der bare sagde mit job op, fordi jeg liiiige følte for det på den pågældende dag. Sådan var det slet ikke. Det var en lang proces og der var langt fra tanke til handling. Jeg opfordrer jer alle til at overveje den slags beslutninger rigtig grundigt, inden I springer ud i det :) “Man siger da ikke bare sit gode, velbetalte job op og da slet ikke i disse tider! Er du helt fra den?!” sagde fornuftigheds-Kia til mig hele tiden, mens min hjerne kørte på højtryk. Men jo mere, jeg tænkte på det, jo mere jeg snakkede om det med mine nærmeste, jo mere sikker blev jeg i min sag. Jeg hader at stå stille, jeg hader at tage til “takke” og min mavefornemmelse sagde mig, at jeg skulle væk asap. I forvejen havde jeg i slutningen af 2013 og starten af 2014 taget nogle ret vilde beslutninger, så hvis jeg skulle gøre det, så skulle det være nu – jeg havde lige solgt min ejerlejlighed, jeg boede til leje og havde et minimum af udgifter. Så en dag gjorde jeg det, jeg sprang ud i det. Jeg lagde min opsigelse på mit første voksenjob. Det var et kæmpe stort skridt for mig og det var som om en kæmpe byrde, blev taget af mine skuldre. Jeg kunne trække vejret igen. Troede egentlig det ville være omvendt – at jeg ville fortryde det ligeså snart jeg havde gjort det og ligge på mine grædende knæ og bede min chef, om at genansætte mig – men sådan var det slet ikke. Jeg var afklaret og var klar til at komme videre, selvom jeg slet slet ikke vidste, hvad der ventede mig derude. Følte mig dog meget modig og stolt af mig selv på trods af en lidt blurry fremtid..
Fra jeg lagde min opsigelse, til jeg fik et nyt job gik der 3 uger. Dvs. jeg fik et nyt job, mens jeg stadig sad i mit gamle job og kunne altså gå direkte fra det ene job til det andet. En stor luksus og egentlig en stor lettelse. Haha, mere modig var jeg alligevel ikke.. :) Jeg fik mit nuværende job på baggrund af min erfaring fra mit tidligere job, da jeg ikke er klassisk “skolet”, indenfor det felt jeg arbejder med og i nu. Jeg sidder pt. som account & relationship manager på et social media management bureau i København. Hvad jeg præcis sidder og laver i den stilling, vil jeg komme ind på i et senere indlæg.
Først et par gode råd til jer, der overvejer samme move og til jer, der står og skal til at søge job. Håber I kan bruge mine råd eller blive inspireret!
Håber I kunne bruge det her indlæg og mine råd til noget? Overvejer at skrive mere om den slags, måske også vise jer mit CV, som jeg har fået meget ros for og mange samtaler på. Lad mig endelig vide, om jeg er helt off med den her slags indlæg.. :)
The post Karriere: Om at sige op på sit første voksenjob. appeared first on you better be fierce.