Kia Ellegaard Møller

Styr din indre svinehund, tak.

EJJJ, jeg er syg i dag, så hele dagen har jeg ligget og sovet indtil nu, hvor jeg vågner op til mega drama i blogland, om hvorvidt man må kalde bloggeres børn grimme/pæne blah blah. Præmissen for diskussionen er bare helt off, for den går på om man må kalde bloggeres (“offentlige personers”) børn grimme (self uden at nævne navne (?)). Helt ærligt – min første tanke til begge sider af den diskussion er: Kan vi ikke bare blive enige om, at børn er børn? Børn er sgu da ikke pæne eller grimme. De er børn. Og pænhed og grimhed er rimelig meget op til øjet der ser. Altså jeg synes fx. at nogle personer er vildt pæne, hvor mine veninder har det lige modsat. Så ja, det med børnene, kan vi ikke bare lade det med pæne/grimme børn ligge nu og måske i stedet tale om, hvordan vi taler om hinanden og hvorfor vores indre svinehund kigger så meget frem online? Er svinehunden så grim at vi vil bruge små børn som ammunition?

Altså vi kender den jo alle sammen – svinehunden. Den dér følelse af, at man kender den rigtige sandhed og man ved bare, at hvis man siger den højt, så vil det ruske op i “festen” og gøre folk kede af det. Men hey, det gør man sgu da ikke, slet ikke når man er et normalt, tolerant og åbent menneske, som de fleste vel er? Man holder da den værste svinske tankegang for sig selv. Eller i det mindste indendøre og sammen med sin kæreste, familie og venner? Selvfølgelig skal man sige sin mening, men hey, der er altså måder at gøre det på og der er bare ting man ikke behøver at sige. Jeg får seriøst the creeps af, voksne mennesker, der sidder bag deres skærme og sviner bloggere, deres børn (!), politikere, kendisser og meningsdannere til. Stop det og styr dig. Du er voksen (!)

I øvrigt kan jeg anbefale DR2s udemærkede program: Ti stille kvinde. Uden at lyde for pivet og hænge mig for meget i fortiden, så var den her problemstilling meget bekendt for mig for nogle år siden – jeg har i min tid som blogger i al fald modtaget mit og jeg lyver ikke, hvis jeg siger at mange af de ting jeg oplevede var i den stil, som de fremhæver i programmet her. Jeg har tit tænkt over at jeg jo bare er en dansk modeblogger og hvis jeg fik så meget lort, bl.a. kommentar om at jeg skulle kaste mig ud fra min altan – så tør jeg altså ikke tænke på, hvordan andre mere velkendte ansigter har det. Bare lidt at reflektere over på sådan en dejlig onsdag :)

The post Styr din indre svinehund, tak. appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    31 loves 2 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...