Linda Østergaard

Guide: London-♡




Byens bedste cortado (og banana bread)
Londons bedste kop koffein efter vores kaffesmagsløg fås hos Kaffeine, som er placeret meget bekvemt tæt på byens absolutte shopping-hotspot. De laver en ret perfekt cortado på gode bønner og med den nødvendige omhyggelighed og omtanke. Og så er stedet rart på her-kunne-jeg-godt-blive-hele-dagen-måden med rustikke murstensvægge, træmøbler og duften af hjemmebagte kager. Kaffeine er lige dele hygge, opmærksom betjening og londonsk kaffehule-charme.

Kaffeine



Byens bedste morgenmad (og filterbryg)
Workshop på Clerkenwell Road er en kæmpestor kaffebiks i industrielle omgivelser. De dygtige baristafolk rister selv al deres kaffe fra Etiopien og Rwanda, så der er dømt kaffe i sække, ristemaskine plus duft af nyristede bønner og kaffe-tips i kassevis. De har også et uimodståeligt udvalg af morgenmad, sandwich og andre gode frokostretter. Vi fik hver morgen deres øko-æg med tomatrelish og noget nær verdensbedste grød med bærkompot. Det er sjældent, man finder et hyggested, der både har styr på kaffen, maden og stemningen. Workshop kan det hele!

Workshop Coffee


Byens bedste dumplings ( markedsstemning)
På Brixton Village Market er det her tiny sted, som byens madbloggere kårer til at have de bedste dumplings. Menuen er simpel, og favoritterne er fem frisklavede stykker med oksekød og forårsløg til 40 kroner eller en vegetarversion med sæsonens svampe og spinat. Det er perfekt til takeaway eller som en gods haps, hvis man er heldig at besætte én af de få siddepladser (det var vi heldigvis.) Det er bestemt værd at besøge, for det er topgodt. Stedet ligger på selve markedet, som har en masse fine "boder" og er kendt for rigtig gode streetfood-trucks.

Mama Lan

Byens bedste pizza ( cocktails)
Hip surdejspizza i rå industrilokaler. Der er masser af andre gode ting på menuen, men de stenovnsbagte pizzaer er, hvad folk kommer for at spise. Og med god grund! Vi kommer gerne igen til vin og en sprød smagsfest.

Pizza East
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...