Marina

Mød Gunnar -- et hverdagsglimt

Det er altså ret smart når man selv kan lave sine venner for så kan man få dem præcis lige så skæve og skøre som man bedst kan lide dem.

Her til aften har Anna (igen, igen, igen) været igang ved kreabordet og ud af anstregelserne kom der den skrupskøre kæphest Gunnar. På den ene side er han mest sød, på den anden side skraldgriner han småtosset.

Gunnar er lavet af et paprør (I ved fra en køkkenrulle), sammenkrøllet avispapir til hovedet, lidt filt, tegende øjne og to ispinde til arme.

Gunnar og Anna har reddet rundt og rundt i haven og haft det herligt. På fredag skal han vist nok med i skole og derfor har Anna besluttet at det er ret smart at han ikke har en længere ridepind.

Selv er jeg bare jublende lykkelig fordi jeg rent faktisk fik lov at tage billeder af både Anna og Gunnar. Det er ikke tit jeg får lov efterhånden. Måske er det i et anfald af fridagsglæde?

Og ja det er et kæmpe ar hun har på hagen. Hun fik det da hun kravlede i et træ og en gren knækkede under hende. Hun reddede sådan set situationen som hun plejer, men en anden gren borede sig i faldet ind i hendes hage, så vi måtte omkring lægen der syede med menneskesytråd og det hele. Anna sagde ikke et pip og er megastolt over det flotte ar.

(og nej I kan detsværre ikke få et af de skønne billeder hvor Anna rider på Gunnar og er helt færdig af grin fordi han er sådan en vild og skør kæphest. Det går ikke fordi der er tumper i denne verden der tænker noget forkert når de ser sådan et billed).

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...