Marina

Tidlig morgen ved Grisetå odde


Lørdag så man det lille Badut menneske trille afsted i usædvanlig høj fart. Årsagen til hastværket var den lykkelige at det objektiv jeg har ønsket mig i årevis langt om længe lå og ventede på posthuset.

Pakken blev bjerget, men der var ikke rigtigt tid til at tage billeder. Derfor stod jeg denne morgen op klokken 3.30 (jep halv fire om morgen mine damer og herrer) for at tage ud og få prøvet objektivet. Detsværre var himlen blygrå. Ikke det mindste solstrejf slap igennem og himlen gad ikke engang ulejlige sig med nogen større varriation i skydækket. Alt i alt ikke omstændigheder man normalt ville vælge til at tage landskabsbilleder, men nu var jeg jo afsted og fuld af iver efter at afprøve om objektivet kunne leverer den type billeder som jeg drømmer om at tage.

Normalt tilstræber man at tage landskabsbilleder med stor dybteskarphed, men sådan ser jeg ikke det Danmark jeg elsker. Jeg ser detaljer i et landskab, der toner jeg ud bagved detaljerne. Jeg ser et landskab, der strækker sig mod horisonten, men udtonet så forgrunden omfavnes og fremhæves. Det er den slags landskabsbilleder som jeg drømmer allermest om at tage, men hidtil har det været meget vanskeligt for mig, delvis fordi mine (ellers glimrende objektiver) ikke har den rigtige tekniske formåen. Jeg vil kunne gå tæt på, have mulighed for at slørre baggrunden og samtidigt vil jeg have tilstrækkeligt meget vidvinkel til få dybte i landskabet. Ikke for meget, for det passer ikke til Danmark synes jeg, men lige præcis nok.


Det objektiv jeg nu har købt har de rigtige karrakteristikas til at kunne tage de landskabsbilleder jeg drømmer om, så nu er det bare med at få det lært. Det er muligt at det bare er mig, der har fået en fiks ide, men jeg håber sådan at jeg med tiden kan lære at tage de billeder jeg drømmer om på en måde så andre også kan komme til at holde af dem.

Idag får I de første billeder jeg tog, bare fordi jeg har brug for at dele min glæde. Billederne er taget lige omkring solopgang (men det kan man jo altså ikke se) så der var ikke meget lys at gøre med. Alligevel synes jeg objektivet (og kameraet) har gjort et fint job. Nu er det bare mig der skal arbejde på at få lært mit nye objektiv at kende. De fleste af billederne her er faktisk ikke af den type jeg drømme om at tage, tilgengæld er det de allerførste med det nye objektiv så for mig er det en stor dag. I morgen følger et par billeder fra Humlum Fiskeleje, der mere rammer den stemning jeg ønsker mig.


Det lille fyr ved Grisetå Odde hævdes at være et af Danmarks mest fotograferede. Sødt er det ihvertfaldt som det står der lillebitte ved Oddesundbroen og jeg har da også været der før netop fordi det er så let at holde. Hvis du gerne vil besøge det lille fyr skal du bare dreje ned af den lille grusvej umidelbart før broen.

Danmark er fuld af vidunderlige pletter. Nogle berømte, andre hemmelige eller måske kun glimtvis til stede. Klik her for flere billedglimt fra danske steder. Steder jeg kender og elsker blandet med steder jeg sådan mere eller mindre tilfældigt er kommet forbi.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...