Marina

Gammeldags æblekage med karamel og kanelknas


Når man siger æblemos og kage er det umuligt at komme uden om den klassiske nordiske opskrift på bondepige med slør. I al sin yndige enkelhed består den klassiske kage af vaniljekrydret æblemos, knasende sukkerstegt rasp og flødeskum. Min variation af den klassiske dessert har kun et minimum af flødeskum, men til gengæld syndig skøn karamel og kanelkrydret luksusknas. Sådan her jeg valgt det fordi der bare er noget med æble og karamel. Den syrligt søde smag af æble passer simpelthen så perfekt til den cremede karamel og når man sætter de to sammen er det let at blive hyggeligt efterårsforelsket.

Lav æblemos, karamel og knas på forhånd så kan du på nul komma nul lave kagerne. Eventuelt kan du lade gæsterne om selv at sammensætte deres personlige glas med æblekage.

Til 6 personer:

Kanelknas:

50 g smør

50 g rørsukker

50 g rasp

25 g grov valsede havregryn

1 tsk god kanel

50 g makroner

Desuden:

500 g æblemos

6 spsk Dolche De Leche

1 dl piskefløde

En lille smule kanelsukker

Sådan gør du:

Bland smør, rørsukker, rasp, havregryn og kanel på en pande og steg til kanel knasen er gylden. Rør af og til. Hæld kanelknasen ud på et stykke bagepapir og lad den køle af.

Pisk flødeskum af piskefløden.

Kagen laves ved at lægge æblemos og kanelknas i lag. Ovenpå fordeles først en god skefuld karamel og herefter et tyndt lag flødeskum. Ovenpå flødeskummet drysses lidt kanelknas og til allersidst et lille drys kanelsukker.

Klik her og find mange flere af Baduts opskrifter.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...