En efterårsdag i det gamle Ebeltoft
Der er mange glæder ved at have udvekslingsstuderende. En af dem er at man får lov til at lege turist steder hvor man måske ellers færdes med lidt for stor selvfølge. Ved at vise frem får man den glæde at opleve gammelkendte steder på ny og når de unge mennesker bliver begejstrede smitter det så dejligt. Nu er jeg måske også lidt let at begejstre, men lad det nu ligge...
Lørdag havde jeg et ærinde i Ebeltoft og da manden samtidigt holdt en sjælden fridag var det muligt at blive hele dagen. Børnene ville hellere sove længe og nyde den første feriedag, også selvom der var Ebelfestival i Ebeltoft. Derfor tog jeg Jeri Ann med og vi havde en virkelig dejlig dag i det gamle Ebeltoft . Vi gik op og ned af de gamle gader, mødte udklædte molboer, æblepiger med kurve fulde af æbler til uddeling og masser af små boder med brændte mandler og æbleskiver. Alt sammen hyggeligt.
Desuden var vi selvfølgelig på besøg i det Gamle Rådhus (hvor fangekælderen nok var det største hit) og i farvegården hvor vi virkeligt nød fortællingen om det gamle erhverv og stemningen i de smukke bygninger. Begge museer er gratis og fyldt med stemning. For mig er den gamle farvegård fx et af de skønneste små historiske museer i Danmark. Jeg elsker at det ligger hvor huset altid har ligget og ikke er flyttet til et frilandsmuseum. Ikke et ondt ord om steder som den gamle by og Hjerl Hede, men der er nu noget ægte over at bygningen ligger hvor den altid har ligget. Detsværre er de to små museer kun åbne i sommersæsongen og i efterårsferien. Det har tit ærget mig.
Bagefter gik turen til Fregatten Jylland som vel er et must i Ebeltoft. Fregatten er mig bekendt åben hele året, men entreen er detsværre ret pebret synes jeg. I det dejlige vejr spiste vi på Karens Køkken med udsigt til Fregatten og Ebeltoft Vig. Maden var smukt anrettet og virkelig lækker, men jeg synes stedet måske bar lidt for meget præg af at det er en virkelig travl cafe med mange borde og knald på tempoet.
Til slut besøgte vi Glasmuseet som jeg har et helt særligt forhold til pga min mors kæmpe angagement i etableringen af museet og hendes mange år som guide og frivillig. For mig er det sjovt at gå rundt og se på værkerne fordi jeg kan huske hvornår mange af værkerne kom til museet og også fordi nogle af kunstnerne har boet hos os da jeg var barn. Jeri Ann holdt allermest af Tróndur Paturssons fantastiske spejl rum hvor man virkeligt kan føle at man svæver mellem himmel og hav. Desuden var glashytten som altid et stort hit. Selv var jeg nok mest optaget af Micha Karlslunds studie udstilling hvor man foruden fantastiske værker kan få glimt af hendes arbejdesprocess.
Alt i alt brugte vi hele dagen på de fire museer og der blev slet ikke tid til den lille tur til smukke steder på Mols som jeg ellers havde forestillet mig at vi sagtens ville kunne nå. Det må vi så se om vi kan finde tid til en anden gang.
