Hip, Hip, Badut fylder 6

Der er nogle år for hvem man gerne råber HURRA. Højt og rungende og med både trut og tramp.

I år er ikke sådan et år.

Rent ud sagt har det været lidt et trist år. Sidste år holdt jeg min første fødselsdag uden min mor og i år er det så begge mine forældre, der mangler. Det er tomt.

På forhånd var det slet ikke rigtigt gået op for mig at netop min fødselsdag ville blive en særlig svær dag. Jeg tænkte mest på deres fødselsdage og på jul og sådan. Alligevel er det tomt og jeg savner deres stemmer i telefonen.

Og ja, det er min fødselsdag idag. Det har altid været Badut, der fyldte mest på jeres side af skærmen, men Badut er faktisk en gave jeg valgte at give mig selv og det er helt uden tvivl den bedste gave jeg nogensinde har ofret på mig selv. Gennem årene og alle de forskellige faser af indlæg har Badut lært mig så meget som jeg aldrig ville have lært uden bloggen.

Det aller aller bedste er selvfølgelig alle jeres dejlige kommentarer og mails. TAK fra hjertet for hver eneste og for alle de besøg I beærer mig med. Det kan måske lyde lidt krukket, men jeg skriver Badut til jer, der læser med og netop fordi det er jer jeg skriver til, bliver Badut dag for dag en gave til mig selv (Jeg skrev det meget bedre sidste år så hvis du ikke fatter hvad jeg vrøvler om kan du læse det her).

I år var ikke et Hurra år. Alligevel synes jeg at et "hip" er på sin plads. "Hip" er nemlig den lyd man ligesom siger for at kunne give sit hurra ekstra kraft og jeg har simpelthen besluttet at det næste år skal være et HURRA år.

Til alle jer derude: Tak fordi I er der. Uden jer var der hverken grund til hip eller hurra!

Ps: Til dette indlæg skulle der have været et billed af en meget lækker kage jeg lavede i lørdags og faktisk også en opskrift. Detsværre er jeg endnu (efter 6 år!) ikke så tjekket at jeg nåede at fotograferer kagen inden den var spist.