Marina

Intet kaos er så stort at Anna ikke kan bygge en hule

Et hverdagsglimt fra i går.

I huset ved åen er der som oftest kaos, faktisk i en sådan grad at vi går under samlebetegnelsen "Familien Kaos" blandt venner og famillie. Vi er hellere ikke på nogen måde kendt for ordenssans. Alligevel må jeg nok indrømme at baghaven i disse dage er lidt mere kaotisk end den plejer.

I mandags var træfælderen nemlig forbi og da han var færdig med at fælde vores døde kastanjetræer samt opstamme vores kæmpe store blodbøg var haven forvandlet til et vildnis af nedfaldne kæmpegrene. Sådan kommer der nok til at se ud i et stykke tid og det gør på ingen måde Anna noget. Skulle hendes elskede kastanjetræ fældes, jammen så er det da en lykke at det hele nu flyder med grene der kan bruges til hule byggeri.

Eftermiddag efter eftermiddag har hun nu aset og maset og slæbt så de kæmpestore grene efterhånden er viklet ud af hinanden og sat i sirligt system rundt om vores lille klippede bøgetræ. Vupti en rigtig efterårshule!!

Hverdagsglimt: Små ustylede glimt fra min virkelighed. Oftest et hastigt klipset billed og en bid spontan tekst. Andre gange en lille håndfuld billeder næsten uden tekst. Læs flere hverdagsglimt her.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...