Da vi fik
ande confit Mortens aften, lavede jeg også en rå rødkålssalat, der ligner den jeg
normalt laver (jeg puttede dog lidt andre kåltyper i denne gang også, og udelod til gengæld appelsinfileter). Jeg foretrækker efterhånden den rå udgave fremfor den kogte/syltede man normalt får til julemaden, og den gør også det meget fede måltid en smule sundere.
Normalt laver jeg en dressing af appelsinsaft, olivenolie og honning, men denne gang blev den lavet med valnøddeolie, valnøddeeddike, appelsinsaft og honning, og valnøddesmagen fra både olien og eddiken giver virkelig noget godt til salaten.
Valnøddeolie kan man få flere steder herhjemme, men
eddiken har jeg ikke set andre steder end i Tyskland - kan du ikke få fat i den herhjemme, så prøv evt. at blende lidt valnødder fint og hæld dem i dressingen inden den blandes i salaten - det må give noget af den samme smag.
Normalt putter jeg også valnødder i salaten, men denne gang brugte jeg pecannødder i stedet - men de fleste typer nødder vil kunne bruges.
Rå rødkålssalat med valnøddedressing: ca. 4-6 personer, afhængig af hvad man får den til
ca. 250 g snittet rødkål