Line Rømer Poulsen

Okay på festival – uacceptabelt i virkeligheden


Jeg lider hårdt af post-festival blues, og har generelt temmelig svært ved at omstille mit sind til almindelig hverdag efter en weekend på Northside. I den forbindelse har jeg erfaret, at der er et par ting, som er helt okay adfærd på en festival, men komplet uacceptabelt i det virkelige liv.

ikke okay i det virkelige liv:

- På festival er det okay, nærmest obligatorisk, at gå i baren efter frokost. Det er til gengæld ikke okay at knappe en øl op bag sit skrivebord, når man kommer tilbage fra kantinen.
- På festival er det utrolig nemt at blive væk fra hinanden, hvorfor det er vigtigt at gå på toilettet sammen i hold. I det virkelige liv er det akavet at spørge kollega, om hun vil med ud på toilettet, så I er sikre på, at blive sammen.
- Det er også mærkeligt konstant at arrangere specifikke mødesteder hver gang du har bare et lille erinde væk fra skrivebordet.
- På Northside kunne man betale for alting med sit armbånd ved bare at svinge det foran en lille automat. Det fungerer ikke i SuperBrugsen. De tager åbenbart kun ‘ægte penge’.
- Modsat på festival, er det ikke nødvendigt at tage vabelplaster, renseservietter, minpastiller, hovedpinepiller og neglerenser med på arbejde. Hver dag.
- Pomfritter, toast og saftevand til morgenmad, frokost og aftensmad er korrekt festivalkost…men uholdbart til hverdag. Jeg har jo ikke tid til at tænde op i frituregryden kl. 7.30.

  • Love
  • Save
    22 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...