Line Rømer Poulsen

Ugens OP&NED

OP
- Skøn forlænget weekend til Berlin i fantastisk vejr og formidabelt selskab.
- Min nyfundne kærlighed til Tyskland; først Hamborg og nu Berlin (okay har været der før, men alligevel). Alting er så billigt, og der er så mange hyggelige steder og pladser, hvor man kan hænge ud.
- Euroen a.k.a. en utrolig farlig valuta at begive sig på shoppetur for. “30 guldtryllepenge, siger du? – BILLIGT!”
- Apfelschorle.
- At Berlin (ligesom Hamborg) er sprængfuld af biodynamisk, økologisk og vegetarisk mad. Her kan danskerne virkelig lære noget!
- Min nye afhængighed; realityserien “Lindsay” (om Lindsay Lohan, selvfølgelig)
- Filmen “Another Earth”.
- At jeg som det første efter hjemkomst til Aarhus drønede ned for at træne. Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg er længere, og jeg svedte da også helt urimelig meget (hvordan formår nogle mennesker at se mega lækre ud i fitness? Jeg ligner en skoldet hval).
- Min beslutning om at investere i et par lyserøde solbriller, hvilket betyder, at jeg har muligheden for at indkorporere farven i alle fremtidige outfits. Win!
- At jeg futter til London på torsdag. Efter at være flyttet til lille bitte Aarhus kan jeg slet ikke få nok storby.
- At jeg LIGE har set en video, som min veninde og hendes kæreste har lavet fra deres tur til Island….filmen slutter med at de bliver gift. OMG! Er lige eksploderet udover mit tastatur!!!
- Kærlighed. Jeg bliver så blød om hjertet!
- At min far lige har bygget en kæmpestor og virkelig flot havelåge i træ til min søsters sommerhus i Sverige. Når man har flere børn, er det jo vigtigt at tingene er lige for os alle, og eftersom jeg ikke har noget hjem, og dermed ikke kan få samme havelåge, må det naturlige skridt for min far vel være at bygge en lejlighed til mig. Godt. Glæder mig!

NED
- Når man har glædet sig til at se på en på papiret lovende 2-værelses lejlighed, der netop er blevet renoveret…og det viser sig, at man under renoveringen har valgt at beklæde alle gulve med brunt væg-til-væg gulvtæppe. Nå men hej hej!
- Når man sidder helt fredeligt og ser episode 5 af “Lindsay” med en skål druer, men pludselig bliver forstyrret af mandebrøl uden lige fra lejligheden nedenunder. Hvad sker der?
- At mandebrølet gentages yderligeres 4 gange de næste 20 minutter.
- Nåårh. Det der fodbold. Are we still on that?
- At jeg i et forsøg på at komme sidste uges 4 pizza-fortæringer til livs ved at indgå alle former for snacks. Hvorfor gider jeg overhovedet at prøve at erstatte chips med vindruer? Det er så ligemeget. Selv hvis jeg spiser 10 klaser vindruer, vil min chips-hunger være fuldstændig uændret.
- Mand med tæppebelagt lejlighed: “Ja den koster 8500 og du skal lægge 50.000 i indskud”. What?! Har vist boet til leje på små værelser i for mange år, for tag da lige en slapper med finanserne!
- At vores fly til Berlin var (wait for it) 4 1/2 time forsinket. Vi landede i Berlin kl. 03.30 onsdag nat.
- At jeg for nogle måneder siden købte en plante, hvor jeg lige siden har været i tvivl om den var en kaktus eller en almindelig plante, og som jeg derfor har vandet sådan lidt sporadisk. Efter knap en uge væk fra lejligheden i bagende hede kan jeg konstatere…at det ikke er en kaktus. Dødplante.dk
- Det der med at have booket flybilletterne til Berlin længe inden man vidste, at Tyskland skulle spille finalen, og derfor skulle forlade Berlin kl. 16.
- At Tyskland så for helvede går hen og vinder.
- Da DR1 stiller om til årets fest på Brandenburger Tor.
- Type, der på restaurant beslutter sig for at betale vores (ret store) regning uden på nogen måde at konsultere os. Da vi så selv senere forsøger at betale, kan det ikke rigtig lade sig gøre. Vi konsulterer fyr, som, ak og ve, hurtigt finder ud af, at hans gestus ikke kommer til at resultere i, at han får to lækre damer med hjem. Fyr vil egentlig gerne lige have pengene retur.

  • Love
  • Save
    16 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...