Orange

Jeg har et massivt crush på farven organge lige for tiden, og har næsten nøjagtigt ovenstående outfit hængende på mit garderobestativ, som bare venter på at blive taget ud på tur. Altså lige minus Leowulff-tasken, som en betænksom (læs; ondskabsfuld) PR-kvinde sendte mig et billede af i min inbox, og som jeg nu ikke kan få ud af hovedet.

Orange er virkelig en farve med pang, og måske er det derfor, den fascinerer mig. Jeg elsker smukke, stærke farver, og jeg kan virkelig blive glad i låget af at hoppe i en pink kjole, et himmelblåt sæt eller en flaskegrøn silkeskjorte.

I mine teenageår gik jeg i noget lidt halvskørt tøj. Masser af mønster, farver, hjemmesyede kreationer, multifarvede sko og forskelligfarvede strømper. Jeg fik uendeligt mange kommentarer for det (Esbjerg, I ved), men jeg tog det egentlig ret afslappet. Men så blev jeg færdig med gymnasiet, og begyndte pludselig at undertrykke min farveladekærlighed. Jeg var netop flyttet til København, og ville gerne være sej med de seje. Og de fleste seje mennesker i København er meget begejstrede for sort. Efter en god håndfuld år har jeg dog accepteret, at jeg aldrig bliver en sort pige, og at det faktisk også ser rigtig sejt ud, at gå med pangfarver. For når snittet og delene er rigtige og i en god kvalitet, behøver man ikke at ligne hverken en cirkusklovn eller en forvirret 5-årig.

Hvordan har I det med farver? Afskyr I dem, og sværger til sort og grå? Eller ville I ønske, at I oftere rakte ud efter den farverige kjole?