Line Rømer Poulsen

Fall Favorites from Topshop


Nu erklærede jeg tidligere på ugen, at vejret her i oktober er super godt, og at man sagtens stadig kan blotte de bare ankler….I take it back. Jeg skal da love for, at efteråret er kommet for fuld skrald, men det er også okay, for så kan vi tænde stearinlys om eftermiddagen, pakke fødderne ind i uldtæppe og læse gode krimier. Og så kan vi så småt finde efterårsjakken frem. Jeg var et smut forbi Topshop her i Aarhus for at se, hvad de har fået hjem af godter, og jeg har valgt mine 3 favoritter, som er i butikken lige nu.

Jeg har selv den ternede frakke og knuselsker den, men jeg ville absolut heller ikke have noget imod af have leoparden hængende eller frakken i den nu åh så trendy camel-farve (skal vi ikke bare trutte ren røv, jævnfør dette indlæg, og kalde farven for beige?).

Jeg er stor fan af efterårsjakken generelt. Det er lige den sidste mulighed for at pynte sig i en pæn frakke inden vinteren tager over, og jeg dermed personligt prioriterer varmen over at se smart ud. Jeg kører dunjakkestilen for fuld smadder, og så er jeg ellers ligeglad med, hvor dum jeg ser ud. Mmm…dunjakke!

  • Love
  • Save
    4 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...