Postkort fra Orvieto

Hvis der er noget jeg kan få lange tasker over, og blive meget meget hidsig over, så er det internet som melder at det er der, men som ikke virker. Nøøøøj, hvor bliver jeg utålmodig. Så jeg tog på internetjagt på Orvietos cafeer. Efter tre forskellige cafeer, så lykkedes det endelig. Den første café var egentlig vores yndlings (syg sandwich med kød og trøfler), men deres internet smed mig konstant af. Tjeneren mente først at jeg ikke sad tæt nok på døren (fair nok, flytter mig til et andet bord), så mente han det blæste for meget (??… wtf? BLÆSER for meget? Lyder som en røver) og til sidst kom han i tanke om at deres “antenne” var i stykker. Fedt. Næste café: Hescanas foran Duomoen. Elendig turistfælde, spild ikke jeres penge der. Spørger om de har wifi og de peger på skiltet, hvor der står “wifi-zone” og bliver lidt lykkelig. Bestiller et glas hvidvin der minder voldsomt meget om Liebfraumilch fra Netto (I ved, den til 17-18 kr) og som desuden er varm. Men jeg er lykkelig over internet indtil at lortet selvfølgelig ikke virker… manden der bestyrer stedet kunne ikke være mere ligeglad, da jeg pænt nævner det for ham. Trækker på skuldrene og går videre. Få minutter efter kom en undskyldende kvindelig tjener ud og undskylder, at deres wifi er begrænset til italienske IP-adresser. Øhh… ? Okay? Nå, jeg gider ikke mere. Vi vil lede efter noget mad, men på vejen smutter jeg ind forbi en butik der sælger alt muligt i oliventræ (og trøffelpaste… nam!). Beklager min nød til den søde pige derinde, som taler bedre engelsk end 90% af den italienske befolkning, og hun skynder sig at anbefale mig et sted 100 meter som har fantastisk wifi. Og hende sender jeg nu virtuel kærlighed til imens jeg skriver dette indlæg til jer. Fik jeg sagt, at jeg bliver virkelig hidsig, når internet ikke virker?

Billedet her er fra en af de andre dage i Orvieto. Vi fandt en lille borg af en art, hvor der var det smukkeste udsigt, og det er her billedet er taget.
Kjolen er fra SELECTED og er på udsalg lige HER (adlink)