En af de dage…

I dag var sådan en af de der dage, der er lidt dumme. På den lidt navlepillende måde. For der var ikke rigtigt noget galt. Men hovedet var træt og tungt og humøret skidt. Og jeg havde bare sådan lidt gennemført ondt af mig selv. Fordi jeg var kommet en time for sent op og det hele derfor startede lidt skævt, fordi jeg ikke kunne komme på noget at blogge om den næste tid (og det sker ellers aldrig) og fordi jeg savner min kæreste (doktoren er i Sverige på jagt). På allerværste Sturm und drang-manér. Fuld af selvmedlidenhed over ingenting, på alle måder.

Den slags findes der heldigvis en nem og effektiv kur mod: Kanelsnurre og skovtur (meget apropos mandagens indlæg), lyder den simple recept. For mig altså. Byd endelig ind, hvis I kan andre gode tricks :)

Så på vej hjem fra arbejde cyklede jeg forbi Meyers i Jægersborggade (der i sig selv er fornøjelig) og derfra gik alting bedre. Her stod nemlig verdens gladeste bagerjomfru og solgte snurrer til bare 10 kroner, fordi de var lidt mørke. Og ikke nok med det. Verdens gladeste baby (og dennes forældre) var også nede at købe eftermiddagsgodter. Og førstnævnte fik mig til at smile og grine og blinke og knipse og vinke og kvitterede med de herligste babysmil og den mest nuttede, lille kluklatter.

Hjemme blev jeg mødt af verdens gladeste hund, der syntes det med skovturen var alletiders idé og idet vi ramte Hareskoven holdt det sørme op med at regne og verdens sødeste hundehvalp kom hen og sagde hej. Penny fandt i øvrigt verdens bedste pind, som jeg var så rar at kaste til hende et utal af gange, mens jeg selv fik et utal af blogidéer og nu er vi begge to tilbage i vores lille hus og putter poterne i det bløde gulvtæppe. Jeg vil fortsætte hverdagsselvforkælelsen med tv-dinner, et varmt tæppe og en omgang Kender du typen (kan ikke gøre for det, elsker altså det program) eller to og så vil jeg tage hul på Jojo Moyes’ Mig før dig.

Jeg håber at I har en dejlig aften? Måske også på trods af en lidt dum dag?

Klem fra mig i alle tilfælde