Emily Salomon

Måske verdens bedste bodylotion

Jeg har den tørreste hud på benene. Faktisk overvejer jeg af og til, om jeg måske er sat sammen af to forskellige stykke hud. Et på overkroppen og et andet på benene. Der er i alle tilfælde markant forskel. Og det er lige meget, hvad jeg gør. Jeg spiser masser af sunde olier, drikker meget vand og smører og smører med alskens olier og lotions. En time efter benene er smurt ind, er de knastørre igen og når der er gået omtrent en dag siden indsmøring, nærmer de sig et nærmest krakelerende stadie.

Men ikke med den her. Og det kan godt være, at den måske ikke er det smukkeste nogensinde. Og at jeg heller ikke er helt oppe at ringe over duften, der dog er til at leve med og hurtigt fortager sig. Men effekten er HELT fantastisk og tilmed ekstremt langtidsholdbar og har gjort en større forskel for min hud på kroppen end noget andet jeg har prøvet. Jeg har brugt den i et års tid (1-2 gange om ugen) og har næsten lige købt min tredje flaske og var tilmed så heldig også at få en ordentlig dunk i afskedsgave i torsdags, så jeg løber ikke tør lige foreløbig. Heldigvis.

Og jeg er ikke alene om at være fan. Jeg har både veninder og gamle kollegaer, der er helt imponerede over hvad Beauté Pacifiques Lait hydratante du corps kan udrette af mirakler, ligesom den også er en favorit blandt skønhedsredaktørerne. Måske der skal et par af dem under juletræet. Bodylotions altså, ikke skønhedsredaktører.

Tip: Helt generelt er det nemmere at få både bodylotions og olier til at trænge ind, hvis man smører dem på lige efter badet, mens huden stadig er fugtig. Og under alle omstændigheder helst indenfor 5 minutter efter endt bad. Det er især værd at prøve af, hvis ofte føler at cremen eller olien bare lægger sig ovenpå huden og ikke rigtigt trænger ind.

ENGLISH RECAP: I simply adore this body lotion as it dramatically changes the suppleness and texture of my very dry skin on my legs.

  • Love
  • Save
    59 loves 11 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...