Sofie

Ses, sommerhus!

Så er det sørme blevet tid til at vende snuden hjem til København. Mine søde forældre har indvilliget i at køre mig hjem, for så kan vi jo lige spise en lille frokost et sted. Herligt!

Jeg kommer nok til at savne sommerhuset lidt. Især stilheden. I ved jo nok efterhånden, at jeg er meget lydfølsom (hvis ikke, så kan I læse mit indlæg om at være særligt sensitiv her), så derfor er det nogle gange lidt hårdt at bo i København. Jeg ville ikke bytte det for noget som helst, for jeg elsker at bo i byen, men når der er byggeri på begge sider af min lejlighed, og de larmer dag og nat, så er det altså lidt svært.

Det var også en af grundene til, at jeg besluttede mig for at tage i sommerhus, for det er lidt svært at sidde derhjemme og koncentrere sig om at skrive opgave, når man hele tiden bliver forstyrret af KLONK KLONK og BRZZZZZZ. Om det så er gået mega godt med at skrive herude? Næh. Hvad jeg skrev på Facebook i går beskriver det nok meget godt:

Status fra dagen i sommerhuset:

Antal løbeture: 1
Antal lakridser spist: 10
Antal timer brugt på webshops: 2
Antal rugbrødsmadder indtaget: 1,5
Antal tjek af Instagram: 45
Antal Facebook-updates: 1
Antal praktikopgaver skrevet: 0,25

Suk.

Ak ja, i det mindste har jeg da haft det rart! Er især lidt stolt af at have løbet hver morgen (min Kardashian var sgu blevet lidt for stor hen over sommeren), men med de naturskønne omgivelser er det slet ikke så slemt. Næsten…

Translation: So long, summer house! Today it’s back to Copenhagen and back to reality. It’s been really great spending time with my family. I haven’t finished my paper yet, but oh well, at least I had a good time!

  • Love
  • Save
    21 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...