Sofie

Ny plan

Haha, jeg er ked af, at jeg gav jer et chok med overskriften på gårsdagens indlæg! Hvor var det nogle søde kommentarer, men bare rolig, jeg sagde altså bare tak til Randers. Der er dog faktisk er lidt nyt på tapetet i denne uge…

Jeg skrev jo i sidste uge, at jeg var helt slået ud efter min første undervisningsgang, fordi det lød som det mest forfærdelige fag. Det er i princippet ikke muligt at skifte fag, men jeg skrev til administrationen og spurgte, om det mon alligevel var muligt at skifte.

Og vupti, to timer senere fik jeg en mail tilbage om, at de havde gjort en undtagelse og nu havde meldt mig af det forfærdelige fag og til på det nye! Så hurtigt plejer det bureaukratiske system sgu aldrig at virke, og det var jo også bare en forsigtig forespørgsel, så jeg var helt rundt på gulvet, for jeg havde jo slet ikke clearet med arbejde eller noget.

Heldigvis har jeg verdens mest forstående chef, så der var ingen problemer i, at jeg nu skal arbejde mandag og tirsdag formiddag ( hele torsdag og fredag) og efterfølgende tage på uni. Det stresser mig lidt at skulle begge ting på samme dag, men det må jeg prøve at klare.

Og hvilket fag er det så, jeg skal have? Det hedder “Faglig formidling” og handler kort sagt om, hvordan man skriver godt. Det er jo rent faktisk noget, jeg kan bruge! I kan læse mere om det her under punkt 2.3. Og kryds så lige fingre for, at det er godt!

Jeg skal forresten bruge en masse bøger, så send mig gerne en mail på [email protected], hvis nogen af jer vil sælge nogle af nedenstående?!

  • Leif Becker Jensen (1998): Kancellistil eller Anders And‐sprog? Roskilde Universitetsforlag.
  • Klaus Kjøller (1997): Image. Akademisk Forlag.
  • Klaus Kjøller (2004): Tekst for viderekomne. Samfundslitteratur.
  • Gitte Gravengaard (2010): Journalistik i praksis. Valg og fravalg af nyhedsideer. Samfundslitteratur.
  • Ulf Joel Jensen m.fl. (2001): Skrivgodt.dk. Frydenlund/Grandjean Kommunikation.
  • Anders Stahlschmidt (2005): Tag ordet – grib forsamlingen.
  • Søren Marquardt Frederiksen (2009): Få det fortalt. Gyldendal Business.
  • Linda Greve (2010): Den gode præsentation. Samfundslitteratur.

Translation: I managed to drop the horrible course I was enrolled in and take another one, which sounds tough, but really interesting. That means I have to go to work Mondays and Tuesday ( all of Thursday and Friday) until noon, and then go to uni, but I hope I’ll manage. Looking forward to starting today!

  • Love
  • Save
    22 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...