Sofie

Hamborg












Så var der billeder fra Hamborg! Som I måske kan fornemme, så kan jeg godt lide bygninger. Synes faktisk det er rigtig interessant at kigge på, hvordan arkitekturen er forskellig fra by til by. Nå, men nogle af jer efterspurgte nogle Hamborg-tips, så her kommer lidt:

Først vil jeg sige, at byen er meget overskuelig, og man kan sagtens gå rundt til det hele. Som i enhver anden storby er der et luderkvarter, i Hamborg ligger det på gaden Reeperbahn. Det er et frygteligt sted med masser af lysshow, dårlige barer og horder af mandlige turister, så det skal man bare undgå. Vores hotel (Empire Riverside Hotel) lå helt ud til havnen, så vi havde en rigtig flot udsigt, men desværre skulle man igennem Reeperbahn for at komme dertil. Oh well, vi overlevede!

Mit favoritkvarter var nok St. Pauli, hvor der var rigtig mange hyggelige caféer og flotte bygninger. Der var også godt gang i den i Sternschanze, som vi gik igennem lørdag aften. Der ville jeg nok tage ud med mine piger, hvis vi skulle på tur og ud om aftenen. Vi var stort set i alle kvarterer: Neustadt, Altstadt, St. Georg, Karolineviertel og Altona. Det hele var hyggeligt, så jeg vil ikke undgå noget af det. Området omkring rådhuset er lidt mere turistet og Strøget-agtigt, så der brugte vi ikke så voldsomt lang tid.

Et par konkrete anbefalinger:

Café Paris, Rathausstrasse 4 (Neustadt/Altstadt): Her spiste vi morgenmad om lørdagen. Hyggelig fransk stemning og maden var fin, men brødet var klassisk udenlandsk = meget hvidt og lidt kedeligt. Croissanten var dog virkelig god! Det er nok en god idé at booke bord, for der var virkelig mange mennesker.

Bullerei, Lagerstrasse 34B (Sternschanze): Her vil jeg anbefale alle at tage hen! Det var primært et steakhouse (på den ikke-kiksede måde), men man kunne også få alt muligt andet. Virkelig hyggelig stemning, flot indretning og rigtig god mad.

20up, Bernhardt-Nocht-Strasse 97 (St. Pauli/ved havnen): På toppen af vores hotel, Empire Riverside Hotel, lå en åbenbart meget populær skybar med udsigt over hele Hamborg. Vi ville lige tage en drink inden middagen lørdag, men der var stopfuldt af mennesker, så det blev bare til en lille øl i baren. Det er en god idé at bestille bord, hvis man gerne vil have en siddeplads.

Translation: Some photos from when I went to Hamburg last weekend. We had a great trip with lots of walking and good food!

  • Love
  • Save
    51 loves 9 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...