Sofie

Nogle gange kommer lykken ind fra siden i virkelig grimme sko og en mærkelig vindjakke

Det er vist den længste overskrift i bloggens historie! Men ikke desto mindre er det titlen på Hella Joofs foredrag, som jeg og to veninder hørte i tirsdags. Så kan I jo selv gisne om, hvorfor jeg vil tage til sådan et, haha!

Overordnet set havde hun nogle gode pointer, men vi var alle enige om, at foredraget ikke helt levede op til forventningerne eller beskrivelsen. Det handlede ikke så meget om lykken fra den blinde vinkel, men snarere om hvordan man skulle gebærde sig i livet for at få det bedst muligt.

Vi er sgu nok også lidt farvede af at være vant til at gå på universitetet og hele tiden kritisere teorier, for jeg kunne ikke lade være med at sidde og tænke, at hun modsagde sig selv nogle steder. Fx sagde hun, at man bare skal slappe af og give slip, hvis man skal finde ny bolig, men samtidig skal man ikke bare sidde og tænke på pizza, hvis man gerne vil have en – så må man bestille en. Det er da ret selvmodsigende.

Og så var foredraget nok også mest rettet til kvinder i alderen 40 , men det er vel, hvad man kan forvente, når man booker et foredrag i Lyngby gennem FOF! De andre kvinder grinede hele vejen igennem – på den der lidt irriterende måde, som når man ser en komedie i biografen – så det var ret forstyrrende.

Haha, det slår mig lige nu, hvor mavesur jeg lyder, men havde bare lige brug for at evaluere oplevelsen. Der var helt sikkert nogle ting, jeg kan tage med mig og huske på, når jeg bliver lidt utilfreds. Og så blev oplevelsen bestemt ikke ringere af at blive afsluttet med pizza hos Meyers Spisehus i Lyngby – madklubben på eksotisk ekskursion!

  • Love
  • Save
    15 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...