/ estilo

Er jeg den sidste til at opdage, at den hedengange Carows er genopstået i blogland som Estilo? Bag Estilo står Caroline, der i min bog altid har været garant for kvalitetsindlæg med skarpe billeder, inspirerende “dagens” og ikke mindst velskrevne tekster.

Ligesom Carows handler Estilo primært om mode, mad og rejser, og ved siden af bloggen driver Caroline en webshop og arbejder som freelance tekstforfatter. Netop tekstforfatteriet skinner igennem i den voksende stak af blog-interviews, hvor Caroline med en skarp pen og en veloplagt undren interviewer andre bloggere om det at blogge.

Disse samtaler formår på fineste vis at gå bag om blogmediet og det at formidle sig selv, og når hovedpersonerne ovenkøbet er blog-land-favoritter såsom Rockpaperdresses, Style Under Scrutiny og Emily Salomon, så er der altså ikke et øje tørt. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at der kommer mange flere interessante interviews i fremtiden – og hvis du endnu ikke har læst et, så start med dette interview, hvor FashionManifest deler nogle spændende tanker om fremtiden for bloggere, om kriterierne for blogindlæg og den kommercielle udvikling i blogland med sponsorater, samarbejder mv.

Så hvis du er til bloggere, der både tager smukke billeder og har noget mellem ørerne, så synes jeg klart, at du skal tjekke Estilo. Her er indbydende opskrifter, varme, sydeuropæiske solskinspletter og en stak interviews, der kan udvide selv den mest kritiske bloglæsers horisont. Jeg kunne ikke bede om mere – og synes du skal læse med her.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...