Line

Så langt, så godt! Status på graviditet



Så nåede jeg uge 35!
Jeg har ikke skrevet så meget om min graviditet her på bloggen denne gang!
Dog poster jeg løbende mave billeder på Instagram (@linsensp)!
Så nu er det vist på tide der kommer en status opdatering her på bloggen!
Denne graviditet er på mange måder helt forskellig fra den første! De første par måneder havde jeg det rigtig skidt, kvalme hele tiden!
Så kom sommeren og jeg begyndte at få lidt bækkensmerter! Det var heller ikke noget jeg havde første gang, så jeg havde lidt svært ved at acceptere det! Efter sommerferien måtte jeg dog indse at det ikke var noget jeg skulle tage let på! Siden midten af august har jeg derfor været sygemeldt pga bækkensmerter.
Det har hjulpet rigtig meget og nu vågner jeg ikke længere op med smerter hver dag.
Baby har det godt i maven og både jordemoder og læge roser maven!
Vægten siger 9 kg, det er lidt mere end med Anker hvor jeg kun tog 11 kg på ialt. Det er nu ikke fordi jeg prøver at holde vægten nede, jeg følger blot min diæt KISSkost, som jeg skal gennem hele graviditeten pga min PCOS. Jeg får rigtig mange kommentarer på at min mave ikke er så stor, jeg fik dem også da jeg var gravid med Anker. Nogle er søde, hvor de roser min fine mave og disse er selvfølgelig dejlige. Så er der dem der nærmest insinuerer, hvis ikke de siger det helt direkte at der må da være noget galt! Hmm, måske ikke de smartestes at gøre en gravid nervøs! Og nej det er ikke for at være usolidarisk med kvinder sådan generelt at jeg ikke tager 20 kg på! Tro mig, det er faktisk til tider en hård kamp ikke at kaste sig over kage, slik og is med sukker! Men konsekvenserne for baby i maven er for store, hvis ikke jeg holder mig til min diæt! Nå der var vist lige lidt der skulle luftes ud! Når det så er sagt, så er jeg så heldig (7-9-13) at jeg ikke får vand i kroppen når jeg er gravid (håber virkelig ikke jeg lige har jinx it!).
Idag har jeg tilbragt på sofaen, efter nogle dage med tiltagende plukkeveer, efter et lidt for travlt program i sidste uge. Håber lidt ro hjælper.
Vi glæder os til lillebror kommer om ikke så længe! Hvor første graviditet tog en evighed, så er denne fløget afsted.
Samtidig er vi rigtig faldet i andengangs forældre fælden og rigtig taget den med ro! Men helt ærligt, Ankers værelse stod klar da han blev født og hen flyttede først derind da han var 1 år! Så vi har nok lært at der er visse ting der ikke haster så meget!
Alligevel er sofa dagen idag blevet brugt på at lave lister! Åh jeg tror jeg elsker mine lister lige så meget som min mand hader dem;)
Har også fået vasket lidt babytøj, så langsomt begynder der at blive klar til lillebror.
Der kommer lidt flere lillebror indlæg i den nærmeste tid:)


  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...