Kokos-blåbærmuffins


Her er opskriften på nogle gode, mættende frugt- og nøddemuffins til eftermiddagsteen. Jeg har sødet dem med dadler og lidt ahornsirup, og du kan lave en glutenfri version med boghvede- og rismel, hvis det er påkrævet.



Opskriften her er god til dem, der skal gøre lidt ekstra for at holde blodsukkeret i ro. Den giver cirka 18 muffins.

Opskrift:

2 dl 100% udmalet fuldkorns-speltmel (glutenfri: 1 dl hver boghvede- og rismel)
3 dl kokosmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk kardemomme
1 nip salt
revet skal af 1/2 økologisk citron
saft af 1/2 citron
1 moden banan
10 dadler
1 dl plantemælk eller juice
1/2 dl olie
1 stor spsk tahina
1-2 spsk ahornsirup
2 æg
125 g blåbær

Tænd ovnen på 175° varmluft.
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Mos bananen sammen med citronsaft.
Blend de udstenede dadler, vædske, olie og tahina til en cremet masse og rør det i bananmosen sammen med ahornsirup.
Pisk æggene sammen med en gaffel og rør dem i dejen. Rør også de tørre ingredienser i og fold til sidst blåbærrene i.
Kom papirforme i 18 muffin-forme og fordel dejen i dem.
Bag kagerne i 15-18 minutter, eller til de er netop gennembagte.
Lad dem køle ned på en rist.



De færdige, afkølede muffins kan fryses.

Variation: du kan bruge andre typer bær efter ønske. Kokosmel kan erstattes af malede mandler eller nødder. Har du ikke ahornsirup kan kagerne sødes med honning, agavesirup, muscovado-sukker, eller andet.

Velbekomme!



The English Corner

These coconut and blueberry muffins are perfect for afternoon tea. They are dairyfree, and directions are given for a glutenfree version as well.

Use Google translate for the recipe in English - questions can be posed in comments.

Bon appétit! All content in this feed is Copyright of Ea Ejersbo
  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...