Give Away


Der er på det seneste kommet en masse nye dejlige læsere til, bloggen har rundet sin allerførste fødselsdag og det er sommerferie lige om lidt - der er rigeligt at fejre, så jeg skyder min første give away i gang.

Charlotte fra dinkage.dk har været så sød og sponsorere stort set alt, hvad du skal bruge til at lave flotte cupcakes med.. Dinkage er en internet butik med alverdens kagegear til yderst rimelige priser, de er f.eks. hele 30% billigere på pastafarve, end de mest gængse kagebikser. Det betyder til gengæld ikke, at der er sparet på servicen: der er hurtig levering, svar på spørgsmål, og jeg elsker simpelthen at få pakker fra dinkage - de er pakket fint ind i silkepapir i lækre pasteller, og der ligger altid en lille overraskelse i kassen:o) Du skulle helt sikkert kigge ind HER.

Derudover har de en facebook side for kagenørder med masser af inspiration, hjælp og vejledning - den finder du HER.

Sættet består af: 3 pastafarver i blå (navy), rød (poppy red) og gul (melon) (så hvis du kan huske tilbage til billedkunsttimerne og farvecirklen i folkeskolen, så kan du blande alle farver af de farver), 5 engangssprøjteposer, 1 stor coupler (som er den man bruger til at sætte tyllen fast i sprøjteposen med), 2 store tyller (så du kan lave det fineste swirl ovenpå dine cupcakes), 1 pakke cupcakeforme med hjerter på og en æske til at have cupcakes i (jeg må seriøst snart investere i sådan nogle - de er super smarte med en indsats, som man kan sætte cupcakes i). Derudover har jeg smidt en lille plexiglas æske fyldt med sukkerblomster og et hæfte med opskrifter på cupcakes (som er det samme, jeg bruger på mine workshops).

Altså alt hvad du skal bruge til at lave smukke cupcakes.

Vil du gerne vinde den fantastiske pakke, så send en kommentar nedenfor. Reglerne er som følger:

1 lod for en kommentar
2 lodder for en kommentar fast læser (selvfølgelig også selvom du allerede er det)
3 lodder for en kommentar fast læser link til min give away på din blog (brug gerne billedet)

Du kan få et ekstra lod, hvis du har kageslottet på din blogroll (selvfølgelig også for dem, der allerede har)

Husk at skriv i din kommentar, hvor mange lodder du deltager med. Du kan sagtens deltage selvom, du ikke har en blog, så skal du blot skrive din e-mail adresse i kommentaren, så jeg kan finde dig, hvis du er den heldig vinder.

Give Away'en trækkes den 8. august 2011

Håber rigtig mange af jer har lyst til at lege med.

- Fruen på kageslottet
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...