Risgratin med pesto og tomater


Nedenstående fik jeg inspiration til....

…da jeg under min ferie i Toscana smagte en slags ristærte/riskage. Forsøget faldt ikke helt ud, som jeg havde ønsket mig. Jeg ville godt have haft en lidt mere fast form for rismasse, den er stadig for blød, som den er her. Udgangspunktet har været at bruge risotto, men måske skal jeg næste gang prøve med almindelige kogte ris. Blev konsistensen ikke helt som den skulle, så synes jeg til gengæld at den smagte godt. Så på den måde, blev det alligevel en god ret.

Sådan ser den ud i fadet.
Og sådan ser den ud på tallerkenen sammen med en farvestrålende salat
Risgratin med pesto og tomater
(2 personer eller 1 person 2 dage)
½ løg
100 g risottoris
1 spsk smør
4 dl bouillon
peber evt. salt
50 mascarpone
25 g pecorino
2 æg
1 spsk god pesto
3-4 tomater
parmasanost
Først laves en risotto. Løget hakkes og svitses i lidt smør. Ris tilsættes og svitses kort. De 4 dl bouillon tilsættes lidt ad gangen, så væden for lov til at koge ind hver gang. Efter ca. 20 minutter er risottoen færdig. Mascarpone og pecorino røres i sammen med æggene. Til sidst røres en god spsk. pesto i. Rismassen kommes i et smurt ildfast fad og bages i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. Det sidste kvarter kommes revet parmasanost over. Serveres med dagens salat, som denne dag bestod af: cannellinobønner og tern af agurk, rød og orange peber, tomat samt lidt oliven. Dressingen blev rørt af olivenolie, balsamico og lidt honning.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...