Kamilla

#blogjul2014

Endelig kan jeg løfte sløret for en skøn skøn hemmelighed, som jeg og tre andre bloggere, har brygget på i nogle uger. Der er efterhånden ikke mange dage til at julen skydes i gang med alt det skønne, hyggelige og til tider lidt stressende som julen nu engang har med sig.

Derfor er det med glæde at jeg kan få lov til at låse op for vores lille hemmelig dagbog, som vi håber I vil tage imod med åbne arme, nysgerrighed og selvfølgelig daglig deltagelse i de virkelig skønne konkurrencer som vi fra 1. december og ALLE dage frem til juleaften vil afholde på vores forskellige blogs.

De skønne piger jeg har lavet denne julekalender sammen med skal selvfølgelig også lige have en lille præsentation her i indlægget, så du kan følge med i #blogjul2014 – jeg er stolt over at kunne præsentere mine tre medsammensvorne:

Julie, skriver løs om små dele fra sit liv på bloggen smallpieces.dk. Hun er mor til drengene Malthe og Viktor og gift med Jacob. Julie er en aktiv del af instagram som @smallpieces.dk og der opdateres også ofte på facebook på siden Smallpieces.dk, hvor du også kan følge med.

Henriette blogger på blondinemor.dk fra Hjørring, hvor hun pt barsler den hjemme med lille Laurits. Derudover har hun sønnen Villum og er gift med Jacob. Hendes blog er også aktiv på instagram som bruger @blondinemor – desuden kan du holde dig opdateret på siden Blondinemor på facebook.

Trine, kvinden bag tasterne på bloggen vebsen.dk. Hun er mor til Carla, gift med Mads og gravid med lille Rosa. Hun er meget aktiv på instagram under brugernavnet @vebsen og bloggen er selvfølgelig også præsenteret på facebook på siden vebsen.dk.

Følg med på vores forskellige sider og bliv opdateret på alt hvad der rør sig inden for drenge- og pigeverdenen, boligindretning, de hyggelige stunder som familie og de der dage, hvor tæppet føles som om det gang på gang hives væk under én på grund af manglende søvn, afmagt i ulvetimen og for få timer i døgnet til at gøre alt det vi drømmer om for os selv, kærligheden og rollen som mor.

Vi håber at vi med #blogjul2014 kan være med at få vores læsere i julestemning og vi glæder os til at glæde jer med en masse vidunderlige præmier. Vi er selv stolte over at kunne præsentere julekalenderen, som du selvfølgelig også finder på instagram under brugernavnet @blogjul2014 – både på dén profil og vores private på instagram, samt vores blogs og facebook kan du, indtil 1. december se en masse sneak peaks på, hvad julekalenderen byder på af overraskelser. Så følg med derinde og GLÆD DIG!

I forbindelse med at vi nu løfter sløret for vores kommende julekalender #blogjul2014, skyder vi den selvfølgelig i gang med en lækker konkurrence til vores læsere. Du kan vinde den super fede julekalender “Jagten på Juleglæden” fra bObles allerede nu.

“Jagten på juleglæden” er en super fed julekalender, som i sin fysiske form Onkel Peters campingvogn, som er fyldt med de dejligste overraskelser til børnene. Jeg har fået glæden af at kunne snuse lidt rundt i denne julekalender og indtil videre er jeg solgt! Glæder mig SÅ meget til 1. december, når jeg skal vise den til Kornelia – hun bliver med garanti ellevild!

Katrine, som dine børn helt sikkert kender fra Lille Nørd på Ramasjang, er hovedpersonen i “Jagten på juleglæden”. Hun vågner op alene i sin onkels campingvogn efter han er rejst til Afrika. Katrine skal passe på campingvognen til Onkel Peter kommer tilbage, men det er ikke altid lige så sjovt at være alene i en campingvogn i december. Hun bliver trist og tror ikke længere på at julen bliver så hyggelig, god og hjertelig som den plejer. I “Jagten på juleglæden” følger vi Katrines eventyr, hvor hun møder Johnny Skildpadde, Palle gris og Gitte Kænguru – sammen skal de prøve at finde juleglæden.

Du kan nu være med i konkurrencen om den seje campingvogn, så du kan glæde et eller flere børn med at komme med på jagt. Det bliver garanti helt vildt sjovt og eventyret med Katrine er fyldt med forskellige udfordringer på vejen. Formålet med bObles julekalender er at inspirere børn til en juletid med mere bevægelse og fysisk aktivitet. Der er lagt i ovnen til en masse hygge med, og ikke mindst, for børnene.

Det eneste du skal gøre for at deltage i den første konkurrence i #blogjul2014 er, at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver, hvem du gerne vil glæde denne bObles Julekalender med. Held og lykke!

Vinderen trækkes 26. november 2014

læs mere
  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...