Naturlige fuglebade



Jeg har haft gang i støberiet herhjemme :) Jeg har haft lyst til det længe, men ikke fået gjort noget ved det. NU skulle det så være... endelig.

Jeg er svært tilfreds og glad for mine fuglebade. Og jeg er ret sikker på jeg kommer til at lave flere! Jeg elsker naturligheden i deres bladfacon... og ikke en støbt rund eller firkantet kasse.


Jeg har lavet nogen små nogen, på rabarberblade ... perfekt alene eller i par. De indgår let som en naturlighed i haven - enten frit på græsset, eller i ly af havens planter.
Og så lavede jeg nogen kæmpe nogen af skræppeblade! Store som en normalt fuglebad ofte er... og personligt synes jeg at de er smukke og naturlige.


Fremgangsmåden er suuuper nem. Lav nogen små jordvolde, på størrelse med bladet. Eller måske en stor vold, dækket med mindre blade. Læg bladet omvendt ovenpå volden, så bladribberne er tydeligst der hvor betonen skal ligge.


Lav eventuelt en mindre masseproduktion, nu du er igang ;) Jeg er sikker på din veninde eller nabo også gerne vil have én.


Og så ellers bare på med noget beton! Og så kommer den eneste svære del i det her..... nemlig at vente.. vente og vente... ca. 24 timer, indtil betonen er så tør at du kan vende dem om, uden de knækker :)

Og vupti - som én skrev til mig, så kan katten få skyllet sin mad før hun fanger den ;)


  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...