MY MOM & DAD ABOUT BRANDS AND STYLE


Marie: “Mor, hvilke designere kan jeg bedst lide?”

Mor: “Du kan faktisk rigtig godt lide… Du kan rigtig godt lide Helmut Lang. Det er ikke fordi, du går så meget med det lige nu. Men snittet, kan du godt lide. Og så har du en mærkelig passion for tasker til gamle damer fra Chanel. Og faktisk også noget tøj fra Ganni, som du fascineres af lige i øjeblikket. Så kan du godt lidt basis T-shirts fra Alexander Wang. Og så er du røget tilbage på en ACNE bølge. Særligt deres jakker er du røget tilbage til det sidste år, selvom du ikke har kunne lide deres sidste kollektioner. Så, øhm, er du… Nu ved jeg ikke, om du har set det, prøvet det – men du var i hvert fald meget begejstret for ham dér Michael Tawatrai…”

Marie: “Maikel Tawadros?”

Mor: “Ja. Og Adidas. Sneakers – altså, som hed gummisko i gamle dage. Isabel Marant hører jeg dig også nævne. Ann Demeulemeester. Proenza Schouler som tasker. Har faktisk lige fået en lille rænessance. Og på en god dag, så er H&M Trend også en option. Og når de laver deres kollektion med andre designere. Jeg gætter på, at du vil købe noget fra samarbejdet med Alexander Wang. Jeg tror, du har købt noget hvert år, til de samarbejder. Er det rigtigt?”

Marie: “Du er altså virkelig god! Jeg glæder mig til at spørge far.”

Mor: “Ha ha. Har jeg ret, eller hvad? Du siger ikke så meget.”

Marie: “Hvordan vil du beskrive min stil?”

Mor: “Øhm… Den er klassisk på en meget moderne måde. Og med det, mener jeg, at jeg ved godt, at det er moderne, men det er nogle gange før, jeg har opdaget det, i hvert fald – så noget af det kan godt se en liiille smule… Specielt ud. Og så går der ikke lang tid, så ser man det alle vegne. Jeg har f.eks. ikke opdaget, at trompetbuksen var kommet tilbage igen, men det har du da tydeligvis. I virkeligheden tror jeg, du har det bedst i ensfarvet. Nogle gange forsøger du at købe en blomstret sag eller noget prikket, men det er som om, det aldrig er helt… Det er en forelskelse, der hurtigt ophører, vil jeg sige! Du er meget stilsikker. Og du går i ALT for dyrt tøj. Så er du vanvittigt heldig med din figur. Der er selvfølgelig nogle ting, du ikke kan passe, fordi du er meget petite, men til gengæld kan du gå med alt, selv ting, som andre ser tykke og deforme ud i, kan du gå i. Til gengæld så er det så hamrende smukt, når du har et bredt bælte i taljen. Det er det FLOTTESTE til dig, fordi du har sådan en lillebitte talje. Det elsker jeg.”

Marie: “Man kan godt høre, du kan lide mig.”

Mor: “Det skulle ellers ikke skinne igennem, så tror du bare, du er noget. Altså, det er du også, men det skal du jo ikke vide.”

Marie: “Det er godt, jeg skriver så hurtigt, hva’?”

Mor: “Ja, der gik lige et stykke tid, før jeg opdagede, du interviewede mig.”

Marie: “Det bliver sgu langt.”

Mor: “Sådan er det, når man har en mor, der ved SÅ meget om mode. Og alligevel selv er så dårligt klædt. (Til far) Du kan godt glæde dig, du skal interviewes.”

Far: “Hvad skal jeg interviewes om?”

Marie: “Far, hvilke designere kan jeg bedst lide?”

Far: “Hvilke designerE? Altså, tøjdesignere? Fordi du er jo i sådan noget… designere. Jeg kender sguda ikke de designere. Jeg har lagt mærke til, at alt der er tasker, og sko, der skal det være Gucci. Alt sammen Gucci. Gucci, er du vild med.”

Mor: “Hahahahaha, det er hun sguda ikke!”

Far: “Det er hun da?”

Mor: “Sig noget andet, med Coco til fornavn.”

Far: “Nåh ja, det er dé dér CC logoer, jeg troede, det var G for Gucci. Chanel, det er da Coco Chanel! Og hvis du havde råd til det, ville du også gå i tøjet! Det er elegant og også til sådan nogle små størrelser som dig. Man skal jo ikke være flodhest, hvis man vil gå i det. Ellers, Marie, er der Won Hundreds – det har du i hvert fald haft. Sådan nogle bukser, har du haft. Så har jeg lagt mærke til, at du er vild med sokker i sandalerne.”

Mor: “Ligesom din far, dit store forbillede.”

Far: “Og på skjorterne, der er det Geoff Anderson.”

Mor: “Hvem fanden er Jeff Anderson!?”

Far: “Det er sådan nogle, jeg går i.”

Marie: “Hvordan vil du så beskrive min stil?”

Far: “Det kommer an på sammenhængene. Sådan klassisk smart eller office-smart til casual smart – og så meget, meget sjældent – så kan du liiige være en tand for… Så bliver det lidt… Porno-shop møder festival, engang imellem. Lidt for afklædt nogle gange”

Mor: “Så ved du det, Marie, ha ha ha.”

Far: “Når det bliver meget kort eller bart, tænker man, er det tøj eller undertøj?”

Mor: “Det har Marie ALDRIG!”

Far: “Nåh nej. Marie er altid så smart. Det er et problem at følges med dig. Folk tænker enten… Har hun sin bodygard med? Eller er det en, der skal flytte for hende?”

Click here to translate this post into English.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...