Line Gyldholm

Paradisets have

Hej allesammen, nyder I det vilde sommervejr i København for tiden? jeg gør. Det allerbedste sted jeg ved at nyde vejret og slappe helt af, er i min mors skønne have. Jeg har altid tænkt at min mor rummer en stor portion ‘have magi’ indeni sig, og når hun så flytter et sted hen med ny have, så puster hun sit tryllestøv ud, og så har hun skabt verdens hyggeligste have. Vi har haft en del haver igennem mit liv, og hver have har været unik og helt fantastisk, så det må altså være sådan det er. Hendes nuværende have er ikke nogen undtagelse, og det er her jeg tager ud når jeg skal helt ned i gear, har lyst til at ligge næsten nøgen og sole mig, og selvfølgelig nyde hendes selskab.

^^ Det er så fantastisk at ligge her og sole sig.

^^ Når Danmark viser sig fra sin allerbedste side og byder på 30 grader, så er jeg så heldig at sove i denne smukke prinsesseseng. Her har jeg udsigt til månen, duften af den friske luft og lyden af fuglene. At vågne op med en solstråle på snuden er det allerbedste. Og helt ærligt, er det ikke det fineste?

^^ Min mor har et utal af krydderurter og blomster, og hun elsker at nusse om dem, jeg elsker at kigge på mens hun gør det. Og når jeg så har været på besøg får jeg som regel en eller anden hyggelig plante med hjem, dagens høst var en basilikum, en tomatplante og en chiliplante. De står nu i mit køkkenvindue.

^^ Det her er så sjovt, min mor og hendes vinbjergsnegle. De er åbenbart rigtig gode og sunde at have i haven, og det sjoveste er at hun har skrevet nummer på deres hus sammen med min niece. Over 70 numre fik de sat på, så gav hun op, og nu får de en klat neglelak hvis hun orker. Her har vi nummer 10, en fremmed hr. snegl, og en med en klat neglelak. De er alle samlet.

^^ Der er mange fugle i min mors have, det er smadderhyggeligt, men jeg kunne ikke få lov at tage billeder af dem i dag, så her ser vi bare et af deres huse med mad.


^^ Skovjordbær, smukke blomster, hyggelige kroge, blomstrede tæpper og kolde drikke. Jeg elsker at være i min mors have, det gør jeg altså. Det ér i sandhed paradisets have.

  • Love
  • Save
    27 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...