Line Gyldholm

Gina Jaqueline: Rygestop

I dag er det 14 dage siden jeg sidst røg en cigaret. Før det var det 14år siden.

Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville ryge cigaretter altid. Jeg ville ikke blive den gamle dame, der sad og suttede på sine skoder og lugtede surt. Jeg har aldrig været bange for at dø af lungekræft. Til gengæld har jeg førhen haft problemer med mit stemmebånd pga. min livsstil. Den største grund til at jeg har taget valget om at stoppe med at ryge er virkelig lugten. Jeg var dødtræt af at bruge timer på hjemmespa og uanset hvor meget man friskede op, var det hele ødelagt 2 min efter, når man skulle have en cigaret… Virkelig ulækkert. Og ens hår lugter, og hvis det er noget jeg ikke vil, så er det at vaske mit hår for meget (det slider HELT vildt og er ikke pænest de første 2 dage) Og alt ens tøj, specielt hvis man har det hængende fremme som mig. For overhoved ikke at snakke om ens seng. Hvem fanden gider dele hvide lagener med et askebæger? Den er kommet gradvist, foragten, og jeg tror virkelig på at man skal være godt træt af ting før man kan gøre en ende på dem. Specielt med vaner, der har været der i så mange år.

Folk spørger mig, om det ikke er dejligt at spare pengene. Det har ikke været en afgørende faktor for mig. Som ryger tror jeg ikke man ligger mærke til udgiften, det har i hvertfald ikke indgået i mine budget overvejelser/ustrukturede tankestrømme, ever. Men det ER mange penge man sparer. Og som man så selvfølgelig kan bruge på alt muligt andet, det er klart.

Mine lunger holder fest. Jeg vidste faktisk ikke at det kunne føles sådan her at have lunger. Jeg glæder mig kun til at mærke mere til dem i fremtiden. Folk siger at de kan se det på min hud. Men det tror jeg nu ligesågodt kan være en kombination af de rigtige kosttilskud og sol hele året(!) Om ikke andet skulle det være virkelig godt for huden, at lade være. Nogle der har erfaringer med hvor godt?

Lige inden jeg fik nok (efter en periode på 4-5måneder, hvor jeg havde haft et ønske om at stoppe, havde jeg det så ulækkert med det, at jeg ikke kunne se en film før jeg skulle sove, uden at børste tænder flere gange imens. Jeg var træt af at føle mig mere eller mindre slidt stort set hele tiden. Jeg tænkte også meget på at min stemme var et værktøj, med det jeg gerne vil lave. Og at det på sigt ikke kunne blive ved.

En dag tog jeg en beslutning om at prøve at stoppe ved hjælp af en e-cigaret. Altså, ikke replace rygeriet med e-cigaret, men trappe ned på nikotinen med den. Det må siges at have gået efter planen. Den første dag brugte jeg mine to e-cigaretter ret meget, men allerede på dag 3 begyndte jeg at have meget mindre brug og nikotinen. Jeg har valgt en babylyserød en med caramel smag og en sort en med vampyr haribo smag. Jeg har valgt den version med mindst nikotin og på sigt vil jeg så supplere med flere e-cigaretter og væsker med lidt og helt uden nikotin. Jeg har planer om at prøve: æble, melon, jordbær, kaffe, vingummi næste gang. Lige i øjeblikket ryger(damper) jeg vel på en af dem 3-4 gange om dagen. Målet er som sagt at blive mere og mere ligeglad med dem. Dog er det lidt svært i starten, når det smager så godt. Helt vandpibe-agtigt med æble smag. Jeg har kun givet 150kr. stykket, hos den første butik i Danmark på Frb. Rådhus. Virkelig fin service og man kan prøve alle smagene der står fremme, og ikke koster mere end 25-50kr.

  • Love
  • Save
    10 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...