Småkager med ingefær og citron



Onsdag aften gik mig og min veninde julebags-amok i mit køkken. I flere uger havde vi snakket om hvad der skulle produceres, og én ting var fastlagt helt fra start: citron-ingefær-småkager.

Vi gik ret meget amok og bagte også over 200 vaniljekranse efter Madam Mangors opskrift, svenske karamelkager (sindssygt gode - der kommer en opskrift snart!) og to slags dadelkonfekt, på lidt over tre timer. Jep, vi var to efficiente økonomer, som gav gas ;)

Citron-ingefærsmåkagerne smager dejligt af smør og får et skønt kick af ingefær og citron. De er virkelig lækre, og så er de alletiders, når man har brug for en lille pause væk fra pebernødde/brunkage-krydderierne.


Småkager med citron og ingefær, ca. 3 bageplader
300 g mel
200 g smør
100 g lyst rørsukker
Fintreven skal af to øko-citroner
1 toppet tsk stødt ingefær
1 vaniljestang
1 tsk kardemomme

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule af sukkeret. Kom den tomme stang i en minihakker/blender sammen med resten af sukkeret, og blend. Tilsæt kardemomme, ingefær og citronskal og blend igen.

Smuldr smørret i melet, og bland sukker-krydderiblandingen i. Ælt dejen sammen og form den til en pølse, som er ca. 3x3 cm, og pak den ind i husholdningsfilm. Smid dejen i fryseren mindst et kvarters tid eller evt. mere.

Tænd ovnen på 180 grader. Tag dejpølsen ud af fryseren og brug en skarp kniv til at skære tynde skiver af rullen, ca. 2 mm. Bag dem i ca. 8 minutter - de flyder ikke så meget ud under bagningen. De skal kun lige blive lysebrune i kanten. Køl af på en rist, inden de kommes i tætsluttende dåser.
  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...