Ditte Lykke Ingemann

Nordisk vaffeldag!

I dag, d. 25. marts er det nordisk vaffeldag, så jeg har brugt formiddagen på at bage vafler og sætter nu tænderne i dem mens jeg skriver dette blogindlæg. Vaffeldagen markerer at vinteren nu er ved at være slut og foråret begynder, og faktisk har man i de nordiske lande fejret denne dag gennem flere hundrede år. Der findes rigtig mange opskrifter på vafler, og alle har sikkert en bestemt opskrift, som er blevet brugt i deres barndom eller har minder om deres bedstemors vafler. Min udgave er med mandelmel, og uden gluten eller sukker.

Mandelvafler, 4 stk.:

140 g alm. mandemel
2 æg, str. L
½ tsk bagepulver
1,25 dl mælk
½ tsk salt
1 tsk ren vanillepulver
1 spsk rismaltsirup

kokosolie til stegning

Rør mandelmel sammen med æg, bagepulver, mælk, salt, vanille og sirup. Rør det hele godt rundt, indtil dejen er glat og uden klumper.

Varm vaffeljernet rigtig godt op, og pensl pladerne med kokosolie. Kom 3-4 spsk dej ind midt på jernet, og bag vaflerne i ca. 4 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. Fortsæt til al dejen er brugt op.

Vaflerne spises med det samme og gerne med mandelsmør, friske jordbær og grofthakkede mandler.

Glædelig vaffeldag!

The post Nordisk vaffeldag! appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    118 loves 14 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...