Ditte Lykke Ingemann

Gæsteindlæg af Sofie Carsten Nielsen

Det er vist første gang i bloggens historie, at jeg laver et gæsteindlæg. Men da Sofie henvendte sig, og spurgte om hun måtte dele en opskrift på min blog, sagde jeg straks ja. Så velkommen til Sofie Carsten Nielsen, som udover at være Uddannelses- og Forskningsminster, også har en passion for god mad.

Frisk pasta med blåmuslinger af Sofie Carsten Nielsen:

Hjemme hos os er mad en stor del af hverdagen, så selvom vi som mange andre er en travl børnefamilie, er mad noget, der prioriteres højt. Heldigvis kan man sagtens lave lækker mad, uden at man skal bruge mange timer i køkkenet. Det er helt klart min mand, som går mest op i maden, så det er også ham, som er hjemmets chefkok. En gang imellem får jeg kæmpet mig på banen sammen med ungerne, og når man hjælpes ad, er det både hyggeligere men også hurtigere. Og så er der jo mere tid til at sidde omkring middagsbordet bagefter. En af mine yndlingsretter, som vi med glæde laver sammen derhjemme, er en simpel pastaret med blåmuslinger, som smager fantastisk. Den lavede vi sammen alle fire i mandags.

Det er en god, nem sommerret til både børn og voksne. Husk blåmuslinger er bedst at købe i måneder med ”R”.

Ingredienser:

Blåmuslinger
Løg
Gulerødder (og evt. en anden rod)
En sjat hvidvin
Smør
Pasta
Friske ærter
Et bundt persille
Vand

Skrub muslingerne rene. Mine drenge synes, det er sjovt at tjekke, om muslingerne er levende ved at banke forsigtigt på dem.
Hak løg og gulerødder helt fint (evt. i hakkemaskine, det synes børnene er sjovt). Snig evt. en anden rod med i hakkeriet. F.eks. persillerod.
Damp de finthakkede grøntsager og muslingerne i en blanding af hvidvin, vand og en klat smør til muslingerne åbner sig – det skal ikke dække blot 4-5 cm i bunden af gryden
Kog pasta al dente.
Kom friskpillede ærter op til muslinger og grøntsager de sidste 30 sekunder.

Bland friskkogt pasta med muslingerne og server med friskhakket persille.

The post Gæsteindlæg af Sofie Carsten Nielsen appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    28 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...