Lise

Æblemuffins – Madbloggerudfordringen 2014

Hvad motiverer dig mest samarbejde eller konkurrence? Jeg er nået til den konklusion, at samarbejde er der, hvor jeg trives allerbedst (……sikkert fordi jeg er en rigtig dårlig ¨taber¨ ). Men konkurrencer gør et-eller-andet-mærkeligt ved mig, som jeg ikke er helt stolt over. Det er super sjovt, når man vinder, men som oftest er der jo flere ¨tabere¨end vindere. Samarbejde derimod bliver man ved med at ¨vinde på¨ gennem nye kontakter, inspiration og nye muligheder der åbner sig.

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at sige ja tak til Madbloggerudfordringen 2014 – En hyldest til madbloggerfælleskabet – ikke en ny konkurrence. Initiativet styres med kompetent hånd af Nada fra La Cucina Nada og Thomas fra Madetmere og går i sin enkelhed ud på at ¨parre¨ bloggere og deres opskrifter. Hver blogger får en makker, og udvælger en opskrift på den pågældende blog, som man så fusionerer med en opskrift man selv har udgivet.

Jeg blev matchet med den søde Louise, som driver bloggen Louisesmadblog. På hendes blog fandt jeg en lækker opskrift på æblemuffins med kanel, som jeg har splejset med bloggens all-time-favourite bananmuffins. Jeg holdt fast i Louises æbler, kanel og muffin-ideen, men gjorde dem mere kalorielette ved at udelade olien, sukker og bruge banan til at søde med i stedet. Det kom der så en helt ny og lækker opskrift ud af:

Æblemuffins med kanel

Du skal bruge

300 g æbler i små tern
40 g hakkede mandler
2 tsk kanel
400g modne mosede bananer
2 æg
1oog yoghurt
250g mel (1/2 fuldkornshvedemel og 1/2 hvedemel)
2 tsk bagepulver

Bland de mosede bananer med æg og yoghurt – tilsæt derefter gradvist de øvrige ingredienser. Fordel dejen i små forme og drys med de hakkede mandler. Bag dem i ovnen ved 180°c i ca 20 min.

Brug gerne silikoneforme så de ikke hænger fast i papiret, eller lad dem køle helt af inden du spiser dem, hvis du ellers kan vente!


The post Æblemuffins – Madbloggerudfordringen 2014 appeared first on Det skal smage af noget.

Relaterede indlæg


  • Love
  • Save
    76 loves 8 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...