Tóra Effersøe Mortensen

Chokoladesmør – en nem og lækker opskrift!

Hjemmelavet chokoladesmør smager som en drøm, og på et stykke nybagt ciabatta er det helt fatastisk, det er det jeg spiser, når jeg virkelig vil forkæle mig selv – mums! Det er supernemt at lave chokoladesmør, og det kan holde sig længe, hvis hygiejnen er i orden. Og så er det den fineste lille værtindegave – jeg kan i hvert fald garantere, at et lille glas hjemmelavet chokoladesmør med garanti er et hit hos værtinden.

Det er oplagt at lave chokoladesmør til årets hyggeligste måned, som vi hilser velkommen lige om lidt – jeg glæder mig i hvertfald til at nyde lækker morgenmad med familien i julen, hvor alle skal forkæles lidt ekstra med hjemmelavede lækkerier.

Hvis du er mere til en omgang hjemmelavet nutella med hasselnødder, så tjek min opskrift på nutella lige her!

Opskrift på chokoladesmør:

2,5 dl fløde
160 g mælkechokolade
100g mørk chokolade
100 g koldt smør

Sådan laver du chokoladesmør:

  • Hak den mørke og den lyse chokolade fint
  • Varm piskefløden op til kogepunktet og hæld den over den hakkede chokolade
  • Rør godt i blandingen, indtil den er glat
  • Skær smørret i små firkanter og rør dem i chokolademassen – rør indtil smørret er helt smeltet
  • Hæld den flydende chokoladesmør på skoldede glas, der er til ca. to små syltetøjsglas
  • Chokoladesmørret kan holde sig i flere uger, når det står på køl

Tip! Brug god chokolade, så får du det bedste resultat – jeg har brugt Valrhona til denne chokoladesmør.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager. Du kan også finde mig på instagram @frk_cutecarbs

  • Love
  • Save
    77 loves 14 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...