Emma Silke

My 2013

Med starten på et nyt år, følger selvfølgelig den obligatoriske gennemgang af det seneste års højdepunkter. Jeg må indrømme at jeg elsker denne type indlæg, da jeg nyder at se tilbage på året og mindes alle de skønne ting der er hændt. I 2013 har jeg:

* fejret at mit yndlingsfrirum, bloggen, fyldte 2 år og voksede sig endnu større i løbet af året, hvor flere fantastiske læsere kom til. TAK for det!
* tilbragt uendeligt mange timer med mine to veninder, Trine og Mathilde, og selvom vi mødte hinanden sidste år, da vi startede i samme gymnasieklasse, bliver deres selskab kun skønnere dag for dag.
* købt nyt kameraudstyr: et Canon Eos 6d samt et Canon 50mm f1.4 objektiv. Billederne på bloggen har derfor også fået et skub i kvaliteten i år, hvilket jeg er glad for. Dette køb har jeg drømt om længe, og jeg er stadig lykkelig over at være i besiddelse af så lækkert udstyr, på trods af at det er det dyreste jeg nogensinde har købt. Det har kun gjort min lyst til at fotografere endnu større.
* afsluttet 1.g, et år med mange nye oplevelser og udfordringer, som alt for hurtigt var ovre igen.
* sagt mit arbejde op, og jeg er derfor nu uden arbejde for første gang i næsten 1,5 år, hvilket egentlig er meget befriende. Jeg har bare pludselig så meget fritid, at jeg næsten ikke ved hvad jeg skal give mig til haha!
* tilbragt hele 6,5 uger i USA med min familie. Det var en drøm der gik i opfyldelse, endelig at sætte mine ben i New Yorks gader, og klart et af højdepunkterne i mit 2013. Min sommerferie bestod derfor af ene nye indtryk, da vi besøgte både New York, Miami, Orlando og andre steder rundt omkring i Florida.
* startet i 2.g, som eftersigende skulle være det hårdeste år, så jeg nyder lige nu at være uden arbejde.
* fejret at fylde 18 år og være næsten-voksen nu, hvilket føles en smule besynderligt at jeg bare sådan har mulighed for at flytte i min egen lejlighed nu. Der går dog nok lidt tid inden at det bliver en realitet, selvom idéen om mit helt eget sted frister mig.
* været til en skøn koncert med Ulige Numre, som jeg sent glemmer.
* tilbragt efterårsferien i København med mine veninder, hvilket endte med at blive et par skønne og festlige dage i min yndlingsby.
* startet på kørekort og pludselig følt mig ret så voksen-agtig.

2013 har altså været et rimelig fantastisk år for mig! 2014 kommer til at byde på studietur til Bruxelles, Roskilde Festival, en rejse sydpå med mine to veninder og forhåbentlig mange flere koncerter, hyggelige stunder og ikke mindst flere timer tilbragt i København. Et år som jeg ser meget frem til!

  • Love
  • Save
    11 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...