Emma Silke

The wardrobe

Et opdateret kig på min garderobe har længe været efterspurgt, og det skal I selvfølgelig få. Jeg har nemlig fået mig et nyt garderobesystem (med inspiration fra Carla), som er både pænt og praktisk. Det er egentlig halvt hjemmebygget, da det består af et reolsystem fra Ikea (find det her), samt et tilskåret vandrør, som hænger tværs igennem. På denne måde har jeg opbevaring til alt mit tøj som hænger på bøjler, men også plads til sko, striktrøjer, jeans og nederdele på hylderne. Jeg elsker det industrielle look, som garderobesystemet har og som passer perfekt ind på mit værelse. Sammen med den store Playtype plakat (som for tiden står på gulvet, da jeg konstant har trang til at flytte rundt på alting), danner det nok mit favorithjørne på hele mit værelse. Det har desuden været efterspurgt, at se resten af mit værelse, da jeg har rykket en del rundt på det seneste. Men da situationen er den, at mine forældre har købt en lejlighed (vi lejer nemlig blot den lejlighed vi bor i nu) og vi derfor skal flytte om nogle måneder, bliver det nok ikke en realitet. Men jeg glæder mig til at skulle indrette et nyt værelse, og det skal I selvfølgelig nok få at se på et tidspunkt.

  • Love
  • Save
    102 loves 5 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...