Deborah

Lidt for spændende


Sir Edward der var utrolig snaksagelig ude på folden i dag

Jeg havde en tanke om, at jeg ville ned og sige hej i stalden her i dag, stille og roligt. I morgen kan jeg ikke, for der skal jeg jo – igen – til lægen. Mest for at få lidt luft, men også fordi en af vores heste, skulle arbejde. Det ville jeg jo gerne se og samtidig kunne jeg så teste formen. Som tænkt, så gjort.

Trist, gråt og kedeligt og ikke mindst vådt var det til morgen. Rigtig efterårstrist, hvilket bestemt giver næring til de der tanker om bil.

Det var skønt at se racerponyen, som slikkede mig i hele hovedet (forestil dig slik i bedste hunde-tegneserie-stil), som tak for Polo, og var tydeligt glad for at se mig, og jeg var bestemt helt vildt glad for at se ham. Der var mere hygge med pigerne og de andre heste, og så havde vi et par småting, der lige var lidt mere spændende end godt var. Skal vi ikke nøjes med at sige, at jeg fik spænding nok for et stykke tid, og er glad for, at jeg ikke blev sparket.

Hesten på fotoet, er faktisk nabostaldens. Sir Edward hedder han, og han var mere end snaksagelig i dag og utroligt sød. Vi hyggede længe,og samtidig tog jeg lidt fotos af ham. Som det ses, er han også fotogen.

Nu står den så på lægen i morgen og møde med staldtøserne om aftenen. Det skal nok ikke blive for sent, for mit vedkommende, men lad os nu se. Jeg har god tid til at hvile ud, og jeg bliver formentlig hentet, og ellers tager jeg toget. Jeg er spændt på, hvad lægen siger. Helt frisk er jeg ikke, og jeg har en fornemmelse af, at det tal stadig er for højt, men lad os se.

Related posts:

  1. Avs!
  2. Mandagsmøde
  3. Morgenrøde

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...