Vi Besøger: Stine Goya


“Vi besøger.. ” er en post på Cover.dk, hvor vi besøger nogle af vores gode samarbejdspartnere på diverse showrooms, butikker og skønne kontorer.

Stine Goya blev grundlagt i København i 2006 af designeren af selvsamme navn. Gennem årene er mærket blevet kendt for dets brug af dynamiske farver, abstrakte prints og feminine detaljer, som efterhånden er blevet en fast bestanddel af Stine Goyas DNA.

I 2011 vandt Stine Goya prisen som Danish Designer of the Year til DANSK Fashion Award.

Tøjets unikke udtryk har grund i både hverdagslige og mere abstrakte associationer:

“Jeg får inspiration fra mange forskellige ting, det kan være lige fra et sted, en film, et stykke kunst eller et ord. Til Spring Summer 2015 kollektionen var jeg bl.a. meget inspireret af lysets forunderlige univers hvor tiden der går, rummene vi lever i, farverne vi pryder os med, skyggerne af os selv og mørket vi drømmer i, er underlagt lysets enestående forvandlingskraft.

Ud fra den inspirationen, forsøger jeg altid at skabe et fortællende univers så der opstår en unik historie bag hver kollektion”, udtrykker Stine.

I den nye SS15 kollektion har Stine Goya indledt et samarbejde med kunstner Erik A. Frandsen:

“Med vores Spring Summer 2015 kollektion, kan man glæde sig til at blive inviteret ind i et legende, kunstnerisk og feminint univers af dynamiske farver og nye abstrakte prints.

Vi har mangle forskellige slags prints denne gang som blomster, prikker og mere grafiske figurer. Desuden har jeg arbejdet sammen med den anerkendte kunstner Erik A. Frandsen, som bl.a. har udsmykket på Amalienborg og Christiansborg.

Han har malet kollektionens kunster print af valmuelignende blomster i en vase fra hans atelier, som vi herefter har printet på en silke”.

Klik dig gennem galleriet og lad dig inspirere af Stine Goyas eventyrlige univers.

Billeder: Amalie Fischer og Susanne Kinnerup Andersen

The post Vi Besøger: Stine Goya appeared first on Cover.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...