Kathrin Jensen

Fit til USA: Opdatering uge 14

Oprindeligt havde jeg overvejet at springe denne uges opdatering over, da den er et billede af fire dage med al for meget god mad og en uge uden nogen form for træning. Det kan man ikke kalde en succesfuld uge, men det viser godt hvordan livet er. Jeg fortryder ikke at have spist som jeg har gjort, da jeg har haft fødselsdag og brugt nogle dage i godt selskab, hvilket der også skal være plads til. Tidligere har jeg været slem til at slå mig selv i hovedet over ting som disse, men efterhånden som jeg har fået arbejdet med tingene ved jeg at det ikke nytter noget at gøre det, da det bare får mig til at få det endnu dårligere.

Ugens resultater ser jeg derfor som en del af processen og så er der noget at arbejde videre med i denne uge. Jeg har sat mig et mål om at jeg skal afsted og træne tre gange. Det bliver ikke noget som kommer til at belaste min fod, så jeg vil derfor lave det jeg kan uden at bruge den. Der er masser af muligheder, så det skal nok gå!

Vægt: 0.8 kg
Tabt i alt: -7.3 kg

Arm: -0.5 cm
Talje: -0 cm
Lår: -0 cm
Hofte: -0 cm
Navle: -1.5 cm
Bule over navle: -0 cm

Som det kan ses på resultaterne er vægten steget. Det var forventet og jeg har nu en uge til at bringe den nedad i den rigtige retning igen. Derudover er der røget 2 cm på kroppen, hvilket jeg slet ikke havde regnet med så det er jeg super tilfreds med! Nu venter en ny uge forude med nye udfordringer. Jeg er klar.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...