Ferieblues

Og den er ikke engang færdig endnu.

Men netop hjemvendt fra Sydfrankring, med 4.000 kilometer i bil-sidde-musklen, en kulør, tanker om udsigten udover Middelhavet og lyden af cikader i baggrunden – ja, så får man lidt ferieblues. Når man handler i Netto, og bliver ked af udvalgtet, fordi sidst man handlede var det i Provence’s bugnende supermarkeder, der har forstået konceptet: Mad – ja, så får man lidt ferieblues.

Jeg savner det allerede. Langsomheden, tiden og varmen. Synet af børn, der leger med det, der er, og får fantasien til at rulle. Vinen og den varme vind. Alt er savnet.

Jeg har bestemt mig for, at savnet, må bruges til noget nyt. Til at berige min hverdag (som ikke er ferie), med det som jeg har savnet siden jeg stoppede. At være her; at blogge og genoplive den skrivekløe, som kun får professionelt brænde til bålet i øjeblikket. Det må være det, som jeg bruger allermest kontruktivt fra denne ferieblues – de andre ting, som at jeg har lært mine unger bedre at kende, kigget på min mand i et andet lys og nydt mig selv gå rundt i bikini uden at trække maven ind – bruger jeg ikke kun til hverdagen, men til resten af livet.

Det er nok alligevel en god kombi, og en udemærket start på sidste del af ferien.

Velkommen.