Blog Liebling

bådtur og svømmende øl










Bikini: H&M

Tirsdag morgen var det endelig blevet tid til vores bådtur. Vi spiste morgenmad på hotellet og gik derefter ned mod havnen spændte på hvad dagen skulle bringe. Da vi var i Thailand var vi ude på en heldags dykker-/snorkeltur, som mildest talt gik rigtig skidt. I hvert fald for undertegnede, der endte med at bruge dagen med hovedet i en plastikpose mens kæresten dykkede med smukke havskildpadder.. Jeg var derfor spændt på endnu en gang at skulle begive mig ud til havs.

Der var relativt meget vind, da vi lagde fra havn, men heldigvis varmede solen os. Jeg koncentrerede mig 100% om min bog og forsøgte at lade bølgegangen gå stille hen. Vi skulle jo nødig se version 2 af det show jeg udførte i Thailand. Jeg kan afsløre, at det ikke skete. Faktisk gik bådturen rigtig fint. Vi fik badet i det smukkeste vand – der var dog meget få fisk at kigge på, men vandet var pænt. Vi fik rigeligt med sodavand og også et anstændigt måltid mad, som var inklusiv i bådturen.

Da vi er lidt af et pensionisterpar i forklædning, spurgte vi udtrykkeligt efter en båd som ikke var ‘party’, da vi bestilte. Vi fik at vide det var ‘relax’ – perfekt, perfekt. I det samme båden sejlede af sted tændte musikken for fuld drøn fra de to store højtalere på soldækket.. Jeg nåede lige at få citronfjæs og gåsemund og tænke ‘det dér kan de GODT slukke!’. I det samme blev der skruet ned og det meste af turen var det bare rolig baggrundsmusik. En enkelt gang holdt et af besætningsmedlemmerne sin egen fest, hvor han dansede til ‘I’m sexy and I know it.. dut duuut duut duut’ i t-shirt med teksten påskrevet. Senere på turen mødte vi så en ægte party båd. Og nøj hvor var jeg glad for at være på min pensionist båd, da vi mødte dem..

De var løbet tør for øl, på trods af, at der kun var en håndfuld folk på båden. Et af besætningsmedlemmerne kom derfor svømmende hen til vores båd og hentede en kasse øl på en redningsvest, som han så svømmede retur med. De sejlede rundt på soldækket med deres Rudolf røde næser og det var svært at tolke om nogen af dem var søsyge eller om det var noget andet (så som alkohol), der trykkede dem. Kønt så det i hvert fald ikke ud. Men jeg tror de havde en god tur. Og det havde vi også.

Vi stoppede en del steder, hvor vi kunne bade og blev også sat af på en rigtig pæn strand, hvor der var mulighed for badning samt en lille restaurant man kunne købe forfriskninger. Da dagen var omme var vi begge godt trække af al den friske luft og vi var glade for, at vi havde taget en tur ud i det blå, på trods af min frygt for et gensyn med søsygens grimme ansigt..

Follow me on Bloglovin‘ / Like me on Facebook


  • Love
  • Save
    5 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...