Hold nu kæft med de sammenligninger. Sagde lebben til sig selv.

Der var siiindssygt mange lebber i København i pinsen. Eller også har de været her hele tiden og benyttede bare solskinsvejret til at komme frem fra deres ... huller.

Der passerede et lebbepar med barnevogn forbi mig om søndagen på Frederiksberg et sted. Og de så noget så søde og voksne ud. Jeg tog mig selv (that's what she said) i at tænke, åh - gid min egen lille homokonstellation så blot tilnærmelsesvis lige så sød ud.

Og så kiggede jeg ned af mig selv. Som jeg sad der på christianiacykelladdet med vind i håret, smil om læben, to topnuttede hunde foran mig og verdens bedste lebbe ved styret bag mig. På vej ud i det blå med kirsebær og kolbekaffe.

Og så gav jeg mig selv:

1. Et halvhårdt mentalt slag i baghovedet over evig-pessimisme og undervurdering af egne omstændigheder.

2. Lov til at nyde, at alt faktisk bare er helt vildt godt og fint. Uden sammenligning.