Cirkus Mernee


Jeg er helt uønsket havnet i en absurd situation.
For en måned fik jeg en praktikant i en 4-ugers virksomhedspraktik.

Min virksomhed er et socialøkonomisk designfirma, dvs at formålet er at tilbyde meningsfuld beskæftigelse til folk udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet. Det betyder også at virksomhedens overskud, går til sociale formål. Jeg har selv været igennem et meget langt sygdomsforløb og har mødt mange tabte skæbner på min vej. Derfor brænder mit hjerte så inderligt, for at gøre en forskel.

For at det skal give mening at tage en virksomhedspraktikant ind, så skulle vedkommende gerne kunne tage nogle kvalifikationer med sig i sin videre jobsøgningsproces. Så på den første dag bød jeg hende indenfor i den kreative proces, at skabe nogle nye produkter. Jeg foreslog også at vi kunne give produkterne hendes navn. Så havde hun noget konkret at byde ind med i den kommende jobsøgningsjagt. Men det kunne jo også være at hvis vi lagde alle krafter i, så kunne det måske byde på fremtidigt samarbejde, der kunne tjenes penge på. Men det ville virkelig kræve en rockerrå arbejdsindsats.

For at gøre en lang historie kort, så har hun på de 4 uger, været 6 timer i firmaet. Hun har også eksperimenteret lidt derhjemme med papmache, som desværre ikke var godt nok. Så det måtte jeg lave om. Hun har også brugt mange timer på at tænke. Og ja, sådan er det med et kreativt arbejde. Det er en ongoing følelse og tankeproces. Men den tankevirksomhed kan ikke faktureres nogle steder.

Pga den korte tid vi havde og den fraværende ekstra hånd, har jeg arbejdet alt for meget de sidste 4 uger. Sidste uge kulminerede med en arbejdsuge på 70 timer . Jeg har ikke set mine børn og jeg har uddeligeret ekstra opgaver i nærmeste omgangskreds. Kulminationen på sidste måneds arbejde, blev at tage mit firma med på FormlandUpgraded og vise de nye og gamle produkter frem. Det har været den hårdeste måned ever, men den har også været en fantastisk rejse på mange måder. Jeg føler at der har været en helt speciel holdånd blandt mine nærmeste. Selv mine børn har været grebet af stemningen og hjulpet til med arbejde i weekender.
At være på Formland messen, har også været en superskøn oplevelse. Det har været et ekstremt hårdt maraton. Men igen var det en fantastisk stemning omkring det. De andre designere jeg stod blandt var herlige sjove mennesker. Der er blevet pjattet, grint, delt erfaringer og vi har hjulpet hinanden og bakket hinanden op. Det har været en rørende oplevelse og man blev helt høj af stemningen.

Der har været stor interesse for mit firmas produkter på messen. Nogle butikker har købt og nogle har ønsket at udstille. Produkterne er dyre at fremstille og har derfor ikke kommercielle i sig selv. Men de kan skabe blikfang og har på den måde sin berettigelse alligevel.

Efter messen, var de 4-ugers praktik overstået. Jeg får så en besked om at nu vil hun komme og hente "sine ting". Der er så de prototyper, som mit firma har betalt for at få fremstillet og som jeg ene mand har udført fra første forsigtige blyantsstreg til det sidste lag lak. Et forsigtigt gæt på hvad har brugt af timer er nok omkring 150 timer.

Hun har så haft sine forventninger om at hvis hun lagde navn til og postede billeder på instagram, så ville alting tilfalde hende efterfølgende. Det kunne jeg nok også godt delvis forsvare, hvis hun selv havde deltaget og bidraget lidt til fremstillingen. Men at jeg alene skal bruge min arbejdstid, og fritid, og mit firma har betalt for omkostningerne. Det kan jeg ikke forsvare. Det er heller ikke lovligt at bruge firmaets penge til private interesser. Hvis jeg tager noget med hjem i privaten, så skal jeg betale for det. Godt nok kun indkøbsprisen. Men det andet er ikke tilladt. Det man køber i firmaet når man er momsregistreret, får man jo moms tilbage.

Vi har overhovedet ikke været gode til at kommunikere dette til hinanden. Som firma tænker jeg i hvad man må og ikke må. De regler kendte praktikanten ikke til.
Hun har slet ikke haft opfattelse af at det var en virksomhedspraktik, men et reelt samarbejde. Et samarbejde hvor hun lagde navn til og dermed selvfølgeligt havde rettighederne til det.

Fra mit synspunkt, så skulle en samarbejdsaftale, hvor vi hver især kunne dele produkter efterfølgende:
1. Ikke være gennem en virksomhedspraktik
2. Ikke være finansieret af den enes firma
3. Alle omkostninger delt lige over
4. Arbejdstimer skulle være delt ligeligt

Jeg kender ikke lovgivningen omkring sådan noget med rettigheder. Men jeg har tilbudt praktikanten at vi kan deltage i rådgivning hos en erhvervsjurist, som er ekspert på området. Jeg vil rigtig gerne have hende med, så vi kan belyse sagen fra begge parter. Det ønsker hun ikke.
Jeg har tænkt mig at tale med juristen, uanset, for jeg vil gerne kende lovgivningen. Jeg skal ikke have noget i klemme. Jeg vil rigtig gerne have gæstestjerner i firmaet fremadrettet. Hvis jeg kan hjælpe nogen med at gøre kreadrømme til virkelighed, så er jeg glad.

Jeg har intet behov for at promovere mit navn. Jeg vil egentlig helst bare være anonym og hvis andre tager kredit for mit arbejde er det fint. Jeg har også den holdning at alle er velkomne til at stjæle mine ideer. Både til eget brug og i kommercielt øjemed. Jeg føler ikke jeg har konkurrenter. Jeg føler mere jeg har kolleger og interessefæller.

Jeg har ikke lyst til at sige noget negativt om nogen. Men jeg har lyst til at forsvare mig. Jeg synes slet ikke at interne stridigheder hører til på sociale medier. Jeg synes slet ikke om den kommunikationsform. Hellere tale lige ud af posen face-to-face. Og der er ingen bad feelings omkring min praktikant. Hun er sådan meget impulsstyret og det kan i mange situationer være rigtig godt. Jeg synes hun er rigtig dygtig til boligindretning. Respekt for det!

Jeg er selvfølgelig ked af at det er endt som det er. Men på den anden side, så er jeg den erfaring rigere. Og erfaringerne på godt og især ondt, dét lærer man jo af.

Peace, love and creativity
Junette

PS: Indtil videre beholder vi hver især, hvad vi har bidraget med. Og så afventer jeg hvad juristen siger. Ret skal være ret! Og jeg har ikke lyst til at dette skal skabe splid derude. Jeg ønsker ikke rygklappere på min side! Jeg vil bare gerne fortælle min side, så det hele ikke går op i antagelser og rygter og damefnidder. Hvis der alligevel kommer kommentarer om at en af parterne har været tarvelige, så vælger jeg ikke at svare på dem. For det er kun med til at gøre den ene eller anden part mere ked af det. Og det ønsker jeg ikke! Det er hårdt nok for os begge som det er. Men spørgsmål er selvfølgelig velkomne.

Resultatet af sidste måneds arbejde fra min hånd

  • Love
  • Save
    13 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...